Fire_modellen_tyk.png

EJ, DET ER ALTSÅ MIN TUR!

FÅ EFFEKTIVE REDSKABER TIL DIG
- OG DIT PARFORHOLD

Hver 14. dag modtager du gode råd og øvelser til dig – og dit parforhold. 
Få rabatter, invitationer og fordele direkte i din inbox.

Læs i persondatapolitikken om hvordan jeg behandler dine oplysninger

Nåh for den. Så er der potentielt ballade i farvandet. Din partner og dig har begge fået invitationer til arrangementer, I gerne vil med til. Og de falder på samme dag. Men hvordan beslutter man, hvem der skal have lov til at tage af sted på sommerhusturen med de gamle klassekammerater – og hvem der skal blive hjemme med børnene?


Denne situation kan let ende med, at den ene part ikke føler, at ens behov og ønsker bliver mødt. Måske fordi der bliver trukket ‘du-skylder-mig-kortet’. Eller at ens partner har en kedelig tendens til at mose sin egen agenda igennem. Også selvom prisen er, at det kommer til at koste tårer og dårlig stemning som følge. Begge er skidte strategier, der har et regnskab med røde tal, som senere skal gøres op. Og det er ikke til fordel for relationen.


Her er fem råd til, hvordan I finder den bedste løsning sammen.


1 – JERES FORHOLD HAR ALTID FØRSTE PRIORITET

Der er ingen cykel- eller sommerhustur til Møn der vigtigere end, hvad I har sammen. Som par er det jeres fineste opgave at passe på jeres relation. I relationens navn skal du derfor som udgangspunkt være villig til, at tilsidesætte egne behov for, at din partner kan få opfyldt sine. At vide at I begge er villige til at give plads til den anden, tager brodden af, og gør undersøgelsen af dilemmaet meget mindre sprængfarligt.


Og jeg lover, at der kommer andre muligheder for at klæde sig i spandex og cykle asfalten tynd. Eller at der opstår en ny chance for hyggetur og cava med pigerne.


2 – DET HANDLER IKKE OM DIG

Drop at stå klar med argumentations-kanonen ladet. Det må ikke handle om, at du skal have dine behov trumfet igennem. Det er nedbrydende for din relation, at du kun handler i egen interesse og ikke i forholdets. I stedet, gå ind i samtalen og gør hinanden opmærksomme på, at situationen skal løses sammen i en dyb interesse for hinanden og forholdets ve og vel.


3 – LYT TIL DEN ANDENS BEHOV OG ØNSKER

Brug tid på at være til stede og lyt. Hvorfor er det vigtigt for din partner, at behovet bliver opfyldt. Har det måske været en periode med lavvande på den sociale konto? Har jobbet fyldt for meget? Er hverdagen lidt for overvældende?

4 – HAV POINT PÅ PAR-KONTOEN

Vær opmærksom på, om det overhovedet er rimeligt, at det er dig, der skal af sted. For måske var det dig, der var ude de sidste par gange? Eller at din partner har stået for alt det praktiske i et stykke tid fordi arbejdet har givet lange dage? Ja, så er du nok ikke selvskrevet til at få fripas.


5 – KOM I GOD TID

Som udgangspunkt er det altid en god ide, at man kommer med sine ønsker så lang tid i forvejen, som muligt. Så har I nemlig chancen for at tale om ønsker og behov, uden at det er under tidspres. Er det to minutter i lukketid, giver du ikke din partner muligheden for, at tænker over rimeligheden i, at du skal af sted. Og chancerne for at det i stedet bliver modtaget med modstand og måske en skefuld frustration, stiger markant.


Rigtig god samtale

Kh

//Mikkel