Fire_modellen_tyk.png

GIV DIN RELATION ET SOMMEREFTERSYN

FÅ EFFEKTIVE REDSKABER TIL DIG
- OG DIT PARFORHOLD

Hver 14. dag modtager du gode råd og øvelser til dig – og dit parforhold. 
Få rabatter, invitationer og fordele direkte i din inbox.

Læs i persondatapolitikken om hvordan jeg behandler dine oplysninger

Lige om lidt starter sommerferien, og du kan begynde at arbejde på at genfinde glæden i, at du bruger alle døgnets lyse timer bag en skærm, står i en butik eller noget helt tredje. Når vi stopper op, sætter os ned i en plastikstol og kigger på vandet, er det også et perfekt tidspunkt til at lave et eftersyn af jeres relation. For det næste stykke tid skal der ikke sættes en kulørt vask over og smøres madpakker, inden alle skal ud af døren. 

 

I kan nu, med et vist overskud, tage jer god tid og få justeret lidt på jeres forventninger og mærke, hvilke behov der melder sig. Det er et yderst godt tidspunkt at få talt om de gnidninger, irritationer og andre finurligheder, der er dukket op gennem det sidste stykke tid, og som trænger til at blive talt igennem.

 

Her er syv forslag til, hvad der ville være godt at tale om med din partner:

 

Hvordan synes du, at vores relation har det?

Føler du, at vi i dagligdagen er nok forbundne?

Føler du, at jeg kunne gøre mig mere umage overfor dig?

Føler du, at du får dækket dine behov i vores relation?

Hvis nej, hvordan kan jeg støtte dig og dine behov bedre?

Er der noget du savner i vores relation?

Hvor kunne du godt tænke dig, at vi som par/familie er samme tid næste år?

 

Som altid husk på følgende, når I har samtaler:

 

· Vær lyttende, tilstede og undlad at tolke
· Kom ikke med modindlæg
· Gengiv det, du hører
· Afstem med din partner, om du har hørt det vigtige: Fik jeg det hele med? Er der noget, du vil  supplere med? Er det rigtigt forstået?
· Stil spørgsmål, hvis du er i tvivl om, hvad der bliver sagt
· Skift emne, når I føler, at der er blevet sagt det, der skulle siges.

I kan skiftes til at have ordet, så det ikke bliver for stor en mundfuld for den ene at lytte til den anden, før du selv kommer til orde.

Brug de næste par uger, inden du skal iføre dig badetøj og høj faktor, og skriv ned, hvad du drømmer om, og hvor du gerne vil hen med din partner… men vent lige med at tage snakkede til et par dage inde i ferien, så pulsen og skuldrene er faldet lidt mere ned.

 

Rigtig god samtale.

 

Kh

 

//Mikkel