For en del år siden besluttede jeg radikalt at ændre den måde jeg tog følelsesmæssigt ansvar for mig selv, mine omgivelser og parforhold. Det var gået op for mig, at jeg ubevidst kun handlede på, hvad jeg havde lyst til og føltes bekvemt. Blev det ubehageligt eller uoverskueligt, havde jeg primært to reaktionsmønstre. Enten veg jeg udenom som en vampyr, der viger væk fra hvidløg. Eller også tog jeg boksehandskerne på, gik i ringen, og forsvarede mig med et eneste mål: At få retten til ikke at handle.

Den strategi havde gennem mit liv haft en høj pris. Den højeste var mit ægteskab.

Ved at begynde og stille mig selv tre grundlæggende spørgsmål, kunne jeg identificere, hvornår og i hvilke situationer mit ansvar var underfrankeret. De gjorde mig i stand til bevidst at kunne ændre mine uheldige mønstre, og træne mig selv i at handle. Også selvom det i starten ikke var specielt morsomt.

Prøv at stille dig selv spørgsmålene, og tag en lille status på hvordan dit ansvar har det: