Det er vigtigt, at I som par ikke glemmer at lege. Og når jeg skriver lege, så mener jeg det i ordets bogstaveligste forstand. Om det er at spille tennis, gå til lancier, putte ærter i hinandens næser, eller lege fangeleg i frottésokker, er sådan set underordnet. Det handler om, at I bevidst flytter jer væk fra ‘det praktiske rum’ i jeres forhold. Derinde hvor der er et skrigende barn, der skal presses ned i et par overtræksbukser, og hvor der skal afleveres halvårsbudgetter og steges frikadeller. 

Er legen ikke til stede, risikerer I at miste en meget vigtig komponent i relationen: Letheden. 

Når vi leger, finder vi blandt andet vores indre barn frem, som vores voksne ‘jeg’ har så evig travlt med at få gænget ned i kælderen. Hæmningerne og paraderne lægges lidt på hylden. Vi griner, råber, skvatter og driller. Selvkritikken får en fortjent pause, og selvironien bliver støvet af. Vi kan være… ja, uperfekte sammen.

Det giver os som par flere fordele. Først og fremmest kan vi lettere komme ud af en tung samtale og meget hurtigere bevæge os over i et noget lettere sindelag. For vi kan se på de ting, der lige er blevet sagt med mildere øjne og forstå, at vi bare er to mennesker, der gør vores bedste. “Hold da fest, der blev vi da godt nok uvenner, hvad!?”. 

Legen giver også overskud, og gør det muligt for os at se lidt lettere på knapt så sjove situationer. At vi kan finde smilet frem, når vi sidder med uventet stor regning for en ny kofanger, eller når den fyldte gryde med minestrone rammer gulvet to minutter før aftensmaden. Pyt!

Spørg hinanden, om I hver især føler, at I leger nok sammen? Hvis ja, tal om, hvad det gør for jeres relation? Og ikke mindst, om der mon ikke er plads til lidt mere spas i hverdagen?

Sæt i gang.

Kh 

//Mikkel