Har du tænkt over hvor tit, du ikke får fortalt om en opstået usikkerhed, behov eller en bekymring, du har i din relation. Men at du i stedet for at sætte ord på dette, begynder at skælde ud, eller bebrejder din partner? Det ender sjovt nok aldrig specielt godt og gør heller ikke noget godt for jeres forhold?

Vi har alle en tendens til at gøre det. Og det er altid, når vi føler, vi mister forbindelsen til vores partner. I stedet for at bevidst at udtrykke os sårbart, finder vi jagtgeværet frem. For tænk nu, hvis du bad om mere kærtegn, men din partner informerer dig om, at der ikke er mere at hente på den konto. Av. Nej, så hellere gå til angreb.

Selvom det måske kræver et ekstra tilløb og dybe vejrtrækninger, er det i længden markant bedre for dit forhold, at du tydeligt og sårbart fortæller om dine behov. Det er ikke alene bedre for dit eget selvværd, men en langt mere effektiv måde at holde din relation vedlige. Og så holder du samtidigt de skadelige skænderier på et minimum. 

Så næste gang du mærker vrede, frustration – så stop op og træk vejret. Hvad handler vreden eller frustrationen om? Hvad er det, der gemmer sig bag den umiddelbare følelse? Kan det være, at det i virkeligheden handler om, at du ikke føler dig forbundet med din partner?

Lad mig give dig nogle eksempler.

Sagt i vrede:  “Du gider aldrig at hjælpe til derhjemme!” 

Sagt i sårbarhed: Jeg savner at føle du er en del af vores relation og tager ansvar.

Sagt i vrede: “Nåh, så skal du ud og spille tennis igen?!”

Sagt i sårbarhed: Jeg savner at mærke, at du vil være sammen med mig.

Sagt i vrede: “Du er sørme glad for at tale med Christian fra økonomi, hva!”

Sagt i sårbarhed: Jeg savner at du også taler tæt med mig og vi deler vores tanker og følelser

Rigtig god samtale.

Kh

//Mikkel