Fire_modellen_tyk.png

LIGE NU HANDLER DET IKKE OM DIG

FÅ EFFEKTIVE REDSKABER TIL DIG
- OG DIT PARFORHOLD

Hver 14. dag modtager du gode råd og øvelser til dig – og dit parforhold. 
Få rabatter, invitationer og fordele direkte i din inbox.

Læs i persondatapolitikken om hvordan jeg behandler dine oplysninger

Her kommer en lille kærlig opsang til dig, der skal modtage kritik.

Når din partner skal fortælle, at du ikke har levet op til forventningerne, har en bekymring, eller står med en følelse af ikke at være forbundet med dig, kan det være rigtig svært og meget sårbart at levere budskabet. Der skal tages nogle dybe indåndinger og tænkes en hulens masser tanker, inden man tager ansvar for at starte en sådan samtale. 

Noget der hurtigt kan kuldsejle og skabe en hurtigt eskalerende konflikt, er, hvis du lige efter at du har modtaget budskabet, reagerer med dine følelser. “Jeg bliver simpelthen bare så ked af, at du anklager mig for det!”

Dit følelsesudbrud betyder grundlæggende, at din partners budskab mister sin tyngde og ikke får plads til at blive hørt og anerkendt. Lad mig skynde mig og skrive, at din reaktion ikke er mærkelig. Er vi ubevidste om, at vi i en samtale, hvor der kan komme kritik, sker det hurtigt, at vi bliver vores følelser, i stedet for at have dem. 

Vi hopper uden at lægge mærke til det på automatpilot, og beskytter os selv imod angreb på vores person. For hvem har lyst til at få at vide, at man ikke lever op til ens partners forventninger?

Så næste gang du ved, at du skal have en svær samtale, eller bliver advaret om at der er en på vej, så tænk over følgende:

Din partner har brug for at fortælle dig noget, som ikke nødvendigvis er specielt let at levere til dig. Det betyder, at du bliver nødt til at pakke dine egne følelser væk for nu. For det handler ikke om, at du skal have lov til at forsvare dig, men om din partner kan levere sit budskab. Det er helt naturligt, at du mærker frustration, magtesløshed, vrede eller sorg, når du får kritik. Men træn dig i at tilsidesætte dem, for selvom det ikke føles sådan, giver samtalen plads til, at din partner kan justere jeres relation med din hjælp. Dette skal der gives plads til. For ellers kan jeres forhold ikke blive ved med at vokse og sikre, at I begge kan være i det.

“Men hvad så med mine følelser?” forestiller jeg mig, at du tænker. Bare rolig, de skal nok få taletid. Efter at din partner har fået talt ud, skal der gøres plads til at du kan fortælle, hvad jeres netop afsluttede samtale gjorde ved dig.

Du kunne for eksempel kommenterer samtalen ved at sige:

“Jeg kunne mærke, at det, du sagde, fik en masse vrede op i mig.”

“Da du sagde, at jeg ikke havde levet op til, hvad du forventede, følte jeg en stor sorg.”

“Jeg havde virkelig lyst til at løbe ud af døren.”

Nu kan I sammen undersøge i ro og mag, hvad der mon ligger bag de følelser. Hvem ved, måske opdager du noget nyt om dig selv og måden, du reagerer på?  

God samtale.

Kh

//Mikkel