Kære Kvinde,

For nogle uger siden modtog du en mail fra mig (og beklager at fortsættelsen kom så sent – livet kom i vejen), hvor jeg fortalte om måden, mange mænd er følelsesmæssigt opbygget, og vores reaktionsmønster. Hvis du ikke fik læst den, så synes jeg, at du skal gøre det.

LÆS DEN HER

Som lovet i mailen, er her nogle måder du kan begynde at få dybere samtaler med din partner, der gør, at han åbner mere op.

HVORFOR 

Ved din partner, hvorfor at samtalerne om, hvad der foregår inden i ham, er så vigtigt for dig? Jeg antager, at det både handler om, at du gerne vil vide, hvordan han har det – men i den grad også, hvad han tænker om dig og jeres forhold. For når han er stille, bliver du utryg. Det gør dig ked af det, urolig og frustreret, som måske resulterer i, at du ikke altid agerer optimalt, når du har det sådan? 

At du har et behov i jeres relation, er ret så vigtigt, at din partner forstår – og at du er tydelig med informationen. Det kunne lyde sådan:

“Skat, jeg bliver enormt utryg, når du ikke deler med mig, hvad der foregår indeni, og bliver i tvivl om du har lyst til at være sammen med mig, når du er stille eller kun siger få ord.“

“Jeg er grundlæggende meget interesseret i hvad der sker inde i dig, men jeg har brug for at du hjælper mig med at sætte nogle ord på. Vil du det?”

Kære Kvinde,

Denne mail er skrevet for at give dig en bedre forståelse for, hvorfor din partner bruger så få ord, når du spørger ham, hvad der foregår indeni. Se på det som et antropologisk studie af ham, der måske netop nu sidder ved siden af dig i sofaen – og siger knapt så meget.

Når vi mænd kommunikerer, er det med udgangspunkt i et fokus på at komme til pointen – så hurtigt som muligt. Dette ligger indlejret i vores natur. Vi skærer ubevidst alle de unødige kalorier fra, og dermed også mellemregningerne. Det er sådan set ligemeget for resultatet, hvordan han fik fat i de nye vinterdæk. Det vigtigste er, at de nu sidder på din bil. 

Denne måde at kommunikere på, er indforstået blandt hankøn. Vi kan godt se, at der ligger nogle strabadser bag projektet, når der prustes en smule efter, at sætningen er slut. Vi kvitterer med et nik til hinanden, en hånd på skulderen eller et ‘sådan’. Den lille mimik, ord eller håndspålæggelse er vores anerkendelse af, hvad den anden lige er gået igennem følelsesmæssigt. Vi forstår mellem linjerne, at han har været forbi to værksteder og ikke kunne finde boltene til dækkene, og at dette var noget mentalt strabadserende.

‘At blive i sin egen butik’ når vi har svære samtaler med vores partner, er noget af en kunst. For når kritikken rammer, og vi får at vide, at vi ikke har levet op til vores partners behov, har vi en tendens til ubevidst at vade over i den andens ‘butik’. Det gør vi som regel, fordi det er meget sårbart at blive informeret om, at man ikke har leveret op til forventningerne af den person, man er tættest på. Derfor gør vi, hvad vi kan, for at beskytte os selv og langer automatisk ud og går til modangreb. “Du er da heller aldrig omsorgsfuld over for mig!”

Det samme er også tilfældet, når vi skal levere kritik den anden vej. Her kan du komme til at vade med store støvler ind over din partner, og du begynder måske at påpege din partners fejl i stedet for at formidle et klart budskab om det, der virkelig nager dig. Andre gange kan vi også være meget dygtige til at konkludere på vores partners vegne om, hvordan de vil modtage kritikken. Det kunne falde som ordene: “Men det har du jo nok ikke lyst til at ændre på”.

Både når du selv giver og modtager kritik, er det essentielt, at du bliver hos dig selv. For begynder du at defilere over hos din partner, er den konstruktive samtale stort set slut, og der er en god chance for, at det udvikler sig til vrede, frustration og skænderi. Værst af alt er, at I efterfølgende nok skal bruge tid og krudt på at reparere på forholdet igen. Det er anstrengende, og der er en udløbsdato på, hvor tit man gider det, før samtalerne helt forsvinder. Men hvordan kommunikerer du om de svære ting med din partner på bedst mulig vis?

Tit oplever jeg at sidde overfor et par i min praksis, der har glemt, hvorfor de er sammen. Der skete noget på vejen, som gjorde, at de mistede forbindelsen til hinanden. Der blev måske fokuseret på at smøre leverpostejsmadder til afkommet, karrieren krævede alt energien, eller også var der for meget, der var for konfliktfyldt i relationen. Så ‘os’ blev pænt foldet sammen, og lagt bagerst i vasketøjskurven. 

Vi holdt op med at gøre os umage overfor hinanden.

At tage kærligheden for givet, og tro at ens relation er en uudtømmelig brønd, er en farlig strategi at sætte sin lid til. Et forhold kræver, at begge parter tager ansvar for at vedligeholde det. Især når det bliver svært, og livet gør, hvad det kan for at spænde ben. Derfor er det vigtigt, at I husker hinanden på, at I begge er ansvarlige for, at jeres relations tandhjul bliver smurt og efterspændt.

Husk derfor:

At tjekke ind med hinanden tit og spørg, hvordan det går.

Køb den lakridspibe som din partner holder så meget af.

Lad være med at gemme dine utilfredsheder. Fortæl sårbart om dem.

Mind hinanden om, hvad det er i godt kan lide ved hinanden.

Husk at se hinanden i øjnene, kys og kram.

Og ikke mindst leg sammen.

God vedligeholdelse.

Kh

//Mikkel

Tænker du nogensinde over kvaliteten af dine venskaber, og om hvilke ingredienser der gør, at du forhåbentlig har tætte relationer? Det kan naturligvis også være, at det modsatte er tilfælde. At du har svært ved at bibeholde den gode kontakt til dine relationer, og der jævnligt er udskiftning. Måske mærker du, at de venskaber, du har, aldrig rigtigt bliver dybe og særlig personlige. At du i dine venskaber lader som om, at alt er som det skal være – men bag facaden brænder lokummet hos dig.

DEN VIGTIGSTE INGREDIENS

Der er specielt en ting, der skal være tilstedet i dine venskaber, der sikrer, at du og dine venner forbliver forbundet og har hinandens ryg. Sårbarheden. Den sørger for, at I kan justere jeres relation, hvis I er gået skævt af hinanden. Men måske vigtigst af alt, gør den, at du har venner, som vil lytte til dine bekymringer, tvivl, glæder og sorger.

Spørg dig selv: Hvad er det, jeg får ud af mine relationer? Føler jeg, at jeg bliver set og hørt? Bliver der lyttet til det, jeg går og bakser med? Kan jeg være afslappet og mig selv, når jeg er sammen med mine venner? Og hvad bringer jeg selv ind i venskabet? 

Måske kan du nikke genkendende til det meste, som jeg lige har skrevet. Hvis det er tilfældet, så er det stærkt gået og for Guds skyld, hold dem vedlige. Det kan jo også være, at du sidder tilbage med en lidt tom fornemmelse, og mærker, at der vist er lidt plads til forbedring i dine venskaber. 

Det vil jeg gerne udfordre dig på at få gjort noget ved.

Tag samtalen med din ven, og fortæl hvad det er, at du savner i jeres relation, så I kan blive endnu bedre og tættere. Løft røret og få ringet til den ven, hvor jeres venskab af en eller anden grund ebbede ud, og fortæl vedkommende, at du savner jeres venskab. Vær villig til selv at åbne samtalen med de venner, hvor du mangler den byde forbindelse: 

“Vores venskab betyder meget for mig, men jeg savner nogle gange at høre, hvordan du egentlig går og har det – for jeg er oprigtigt interesseret i dig og dit liv.”

Gå først og tag teten. Jeg garanterer dig, at det bliver mødt positivt og med et smil.

God samtale.

Kh

//Mikkel

“Jamen, hvad så med dengang du løj om, hvornår du ville komme hjem?”. Har du nogensinde fået serveret en lignende sætning direkte i ansigtet, idet du forsøgte at komme med en vigtig pointe til din partner, i et forsøg på at justere jeres relation?

At hente gamle uforløste følelser frem, er en uendelig dårlig strategi. Dels afsporer og fjerner det fokuset fra den aktuelle samtale, I er engageret i. Dels åbner den op for den  mulighed i jeres relation om, at det er okay at gå og gemme på sine utilfredsheder, indtil de kan bruges som ammunition i kampen om at få ret. For det fjerner sjovt nok ikke ens ansvar for den kritik, der uddeles.

Derfor er det meget vigtigt, at du (og din partner) er opmærksom på at få ryddet ting af vejen, der ligger og ulmer i dig. Mærker du, at der falder en bemærkning, der faktisk gør dig ked af det, eller at din partner ikke lever op til en aftale, er det dit ansvar at få ryddet op. Her taler vi ikke om en uge, at det skal være nymåne og fralandsvind. Nej, det skal ske så hurtigt som muligt. Jo længere du lader følelsen ligge indeni uden at tage ansvar for det, jo større chance er der for, at det vokser i dit system og skaber frustration, vrede eller på andre måder spænder ben for din relation. 

Med andre ord: Ryd altid op og lad være med at gemme ‘gammel mad’ i køleskabet. For det garanterer en mental madforgiftning. Ikke alene for dig, men også for dit forhold.

Rigtig god oprydning og samtale.

Kh

//Mikkel

Forleden dag havde jeg en klient, der fortalte om en samtale, han havde haft med sin partner, der havde overrumplet ham. Han var ikke forberedt på, at hans kone kom stormende med en masse følelser. Den endte i en fuld kollision. Ikke alene krævede det efterfølgende en massiv indsats fra dem begge for at genetablere relationen til ‘normal’. Den havde også efterladt et skår i forholdet, som han var i tvivl om, kunne repareres. 

Alt dette skete, fordi der ikke bevidst var tænkt over især to ting, som er essentielle at være opmærksom på, når man vil tale med sin partner om noget udfordrende.

1 · FORBERED DIG

Som udgangspunkt går du ikke ind i en samtale med et budskab, der indeholder kritik eller mulige følsomme emner for din partner uden, at du har forberedt dig. Tænk over, hvad du vil sige, og hvorfor du vil levere dit budskab. Du skal også tænke over, hvordan du vil bruge dine følelser til at fortælle, hvad du har på hjerte. Så stiger chancerne for, at din partner modtager budskabet positivt. Det kunne lyde sådan her:

“Jeg oplever, at jeg gennem det sidste stykke tid ikke har kunne mærke dig. Det gør mig ked af det og urolig, når du er fjern. Er der noget, der går dig på, som du har lyst til at fortælle om?”.

2 · FORBERED DIN PARTNER

Et menneske, der skal modtage kritik om sig selv eller sin tilstedeværelse i en relation, skal have mulighed for at forberede sig på, hvad der kommer. For det er vældig sårbart at få at vide, at man ikke har levet op til sine egne eller sin partners forestillinger. Det betyder, at du ikke skal kaste store følelser og svære emner hen over middagsbordet, mellem sovs, kartofler og børn. Find et tidspunkt, hvor der er ro, og spørg så, om du må få din partners opmærksomhed.

“Jeg har gået og tænkt på noget, som jeg gerne vil dele med dig. Har du overskud til, at vi taler sammen?”

Husk, hvis det ikke passer din partner nu, så spørg, hvornår det passer. Det kan tænkes, at der lige skal tages nogle indledende vejrtrækninger, inden man er klar til at møde kritik.

Rigtig god forberedelse og samtale.

Kh

//Mikkel

Det kan næsten ikke komme som nogen overraskelse for dig, at det at være i en langvarig relation kræver, at man holder tungen lige i munden. At der skal arbejdes for at holde relationen nogenlunde interessant, elastisk og dermed sikre, at I som par bliver ved med at vokse sammen og forblive relevante for hinanden. 

Derfor er det essentielt, at I som par husker at tjekke ind med hinanden hver dag (helst) og tage temperaturen på badevandet. Hver dag, er det ikke lige at presse citronen, tænker du mon?

Se dit forhold som et spejl I skal insistere på militaristisk at vedligeholde. Pudser I det ikke regelmæssigt, begynder der at komme støv, snavs og snask, der sætter sig på overfladen. Dette gør, at I langsomt men sikkert ikke kan se hinanden tydeligt, og at I ikke har et klart billede af, hvad der foregår indeni hos jer hver især. Dette kan meget let på sigt blive opskriften på, at ikke føler jer forbundne med hinanden… Og ja, jeg tænker, at du selv kan tænke, hvad det kan munde ud i.

Der er ingen tvivl om, at en af de største udfordringer for parforholdet er at forhindre hverdagen i at sluge forholdet. Så husk at tage de små samtaler, der ikke skal handle om leverpostejsmadder, tante Lisbeths fødselsdag eller giroindbetalinger. Men om ‘os’.

Rigtig god samtale.

Kh

//Mikkel