Lad mig give dig et eksempel. Din partner fortæller dig, at der er lavvande på deres omsorgs- og intimitetskonto. Der er behov for din nærhed. Og det er ikke første gang, at det bliver meldt ud. Resultatet er, at alt stritter på dig, og 45 modsatrettede følelser melder sig. Du føler dig måske angrebet, ked af det, uretfærdigt behandlet og misforstået? Måske også en smule skamfuld over at få af vide, at du har misset skiven? Dine reaktioner vælter ud over din partner, og samtalen ender knapt så heldigt. Nu bliver emnet ikke taget op igen, for det er blevet til et minefelt der skaber dårlig stemning mellem jer. Og hvem har også lyst til at have det? Det er jo weekend, og naboerne kommer til skipperlabskovs. 

Hvis I har emner som resulterer i skænderi og tænders gnislen, er det tegn på, at lige her har I ikke de værktøjer der skal til, for at kommunikere hvad jeres behov er overfor hinanden. I har med andre en inkompetence I jeres relation.  

Lad mig lige slå fast, inden du føler dig helt forkert og som en fesen partner. Inkompetencer er helt normalt i de allerfleste relationer. Jeg har mange gange i mit liv stået med en partner, der er endt med DM i mudderkast, tårer eller døre der er smækkede så hårdt, at hængslerne hoppede. Alt sammen fordi vi ikke anede, hvordan vi kunne få den anden til at forstå vigtigheden i et presserende behov. 

At blive bevidst om inkompetencen i jeres kommunikation er meget vigtig, og I skal træne at blive opmærksom på, hvornår den opstår. Heldigvis er det er til at få øje på i kraft af jeres reaktionsmønstre, når I står i suppedasen. Om det så er, at I trækker våben eller flygter skrigende fra samtalen.

Spørgsmålet er så: Hvad gør I med denne nye indsigt. Sammen.