Forelskelse er ikke nødvendigvis nøglen til kærlighed

I fredags holdt psykolog Trine Hjorth Bønnerup fra ‘Gift ved første blik’ og jeg live kærlighedsbrevkasse under Golden Days festivalen. Her fik vi et interessant spørgsmål: Er forelskelsen nødvendig for en relations langtidsholdbarhed?

Det korte svar er nej. Et forhold behøver ikke antændes af en brændende forelskelse, hvor alt er regnbuer og enhjørninger. Men i vores kultur forventes det, at parforholdet altid begynder som et Disney eventyr. Mange føler sig derfor forkerte, hvis de ikke mærker forelskelsen, når de møder en ny partner. Ofte kan projektet blive dømt ude netop på grund af de manglende sommerfugle i maven. 

Forelskelse er faktisk en form for sindssyge. Vi bliver fyldt med en ursuppe af dopamin, oxytocin og serotonin, der kan få os til at føle, at alting giver mening lige nu. Vi bliver blinde for konsekvenserne af alle vores handlinger. 

Men, når vi bliver ældre, begynder vi at have mere styr på os selv, og vi ved i langt højere grad, hvad vi vil, hvad vi er gode til, og hvor der er plads til forbedringer. Vi står grundlæggende stærkere i os selv. Det betyder også, at kærligheden tit spirer på et helt andet fundament: Vi har samme værdigrundlag, interesser og kan hurtigt mærke en forbindelse til hinanden. Denne forbindelse bliver kun med tiden dybere og stærkere.