Jo tættere på, jo mere på spil

Model over de lag, vi beskytter os med, når kritik fra partneren rammer

I skrivende stund arbejder jeg på min næste bog. Et af de emner, der optager mig mest, er sårbarhed i parforholdet. Derfor handler mit nyhedsbrev i dag om netop det.

Har du nogensinde tænkt over, hvorfor kritik fra din partner rammer så meget hårdere? Du reagerer måske voldsomt, når hun siger du ikke er opmærksom nok. Men knapt så meget, når Christian fra bogholderiet klager over dine bilag.

Hvorfor rammer kritik fra din partner så hårdt?

Det enkle svar er: jo tættere relationen er, jo mere sårbar er du. Og derfor er der også mere på spil. Vi deler vores frygt, længsler og drømme med dem, vi er tættest på. Prisen for at blive lukket helt ind er til gengæld, at vi forventer meget af dem. Derfor føles kritik fra dem som om selve forbindelsen kommer i fare.

Der opstår desuden en fundamental frygt. Hvad nu hvis din partner finder ud af, at du er fuld af fejl? Og at du ikke er værd at samle på i længden? Du skælver måske ikke på overfladen. Men reaktionen din bunder alligevel i netop denne frygt.

Sårbarhed i parforholdet — og de lag vi beskytter os med

Cirklerne i modellen ovenfor viser, hvordan vi beskytter os, når nogen kommer for tæt på. Nogle reagerer med vrede. Andre med stilhed. Andre igen påtager sig en offerrolle. Det afhænger af, hvem du er. Pilen viser dog, hvordan din partner kan skære igennem rustningen. Det sker netop fordi jeres relation er tæt.

Tre trin til at fange din reaktion

Det er derfor godt at forstå denne dynamik. Når du forstår den, kan du begynde at træne din opmærksomhed. Læg mærke til, hvad der sker i dig, når du får kritik. Bliver du sur? Begynder du at forsvare dig? Spørg dig desuden selv: er der måske noget om det, der bliver sagt?

  1. Læg mærke til, hvad der sker i dig, når kritikken kommer.
  2. Spørg dig selv, om der er noget om det, der bliver sagt.
  3. Reparer forbindelsen bagefter, hvis du nåede at reagere.

I begyndelsen er det svært at nå at fange sin reaktion. Det kræver træning. Derfor er det vigtigt, at du efterfølgende reparerer forbindelsen til din partner:

“Hold da op, jeg kunne mærke, at jeg blev virkelig vred over, hvad du sagde, for det ramte.”

Du vil med tiden opdage, at modet til at tage ansvar styrker din relation. Det sikrer faktisk også dens langtidsholdbarhed.

Læs også: Første skridt til at håndtere kritik i dit parforhold

Læs også ”Hvorfor er du sur?!” og ”Siger du undskyld, og mener det?” Du finder flere artikler om konflikt og kritik i parforholdet.

Rigtig god (sårbar) samtale.

Kh

//Mikkel

​​Bliv mere præcis i dine relationer

Mikkel Braginsky – coach for mænd og par

Hvis du kan mærke, at du gerne vil arbejde mere konkret med det, der sker i dig og dine relationer, tilbyder jeg en 15 minutters gratis indledende samtale.

I min coaching arbejder jeg med mænd og par, der vil træne evnen til at forstå sig selv tydeligere, kommunikere mere præcist og tage mere ansvar i deres relationer.

Jeg tilbyder coaching for mænd og par i København og Nordsjælland – samt online.

Hvorfor et hurtigt undskyld ofte lukker en sag, der burde åbnes, og hvordan du træner den dybe undskyldning. Med fire øvelser til at give og tage imod den.
Hvorfor kritik fra din partner er så svær at tage imod, og hvad der sker, når I afværger den. Med fem små trin til at gøre kritik til vækst.
Om at blive og lytte, når din partner kritiserer dig, og du helst vil forsvare dig. Med tre reaktioner, du skal kende hos dig selv, og ét greb til at lytte.

Få råd og øvelser direkte i din inbox

Læs i persondatapolitikken om hvordan jeg behandler dine oplysninger

Kontakt Mikkel Braginsky – coach for mænd og par i København og online.

Få en 15 minutter gratis indledende samtale

Lad os tage en kort snak om din situation, og jeg fortæller, hvordan jeg kan hjælpe dig videre – med konkrete skridt, du kan tage allerede nu.