Konflikter er en naturlig del af et parforhold. To mennesker med hver deres skiftende behov, vaner og forventninger vil før eller siden støde sammen. Det, der slider på forholdet, er måden, konflikterne håndteres på – når de ender i modangreb, forsvar eller benægtelse.
Derfor begynder mange at undgå de svære samtaler. Det er aldrig rart at få kritik, og fra din partner er den ofte sværest at tage imod. Men det koster, og med tiden skaber det afstand mellem jer.
Her finder du konkrete råd til at håndtere konflikter og kritik i parforholdet. Du kan læse om, hvordan du lytter, når kritikken rammer, hvorfor kritik fra din partner gør så ondt, og hvordan du giver en undskyldning, der rent faktisk reparerer. Der er også råd til at få afsluttet de konflikter, der ellers bliver liggende.
Det er i konflikterne, I justerer jeres relation. Håndterer I dem godt, bringer de jer tættere på hinanden.
Vil du blive bedre til at forstå dig selv og din partner? I mit nyhedsbrev deler jeg konkrete råd, øvelser og perspektiver på kærlighed, kommunikation og parforhold. Du får inspiration til at styrke dit forhold – og invitationer til events og forløb, før alle andre.
Læs i persondatapolitikken om hvordan jeg behandler dine oplysninger.