HVORDAN, HVORFOR OG HVORNÅR

Kære Kvinde,

For nogle uger siden modtog du en mail fra mig (og beklager at fortsættelsen kom så sent – livet kom i vejen), hvor jeg fortalte om måden, mange mænd er følelsesmæssigt opbygget, og vores reaktionsmønster. Hvis du ikke fik læst den, så synes jeg, at du skal gøre det.

LÆS DEN HER

Som lovet i mailen, er her nogle måder du kan begynde at få dybere samtaler med din partner, der gør, at han åbner mere op.

HVORFOR 

Ved din partner, hvorfor at samtalerne om, hvad der foregår inden i ham, er så vigtigt for dig? Jeg antager, at det både handler om, at du gerne vil vide, hvordan han har det – men i den grad også, hvad han tænker om dig og jeres forhold. For når han er stille, bliver du utryg. Det gør dig ked af det, urolig og frustreret, som måske resulterer i, at du ikke altid agerer optimalt, når du har det sådan? 

At du har et behov i jeres relation, er ret så vigtigt, at din partner forstår – og at du er tydelig med informationen. Det kunne lyde sådan:

“Skat, jeg bliver enormt utryg, når du ikke deler med mig, hvad der foregår indeni, og bliver i tvivl om du har lyst til at være sammen med mig, når du er stille eller kun siger få ord.“

“Jeg er grundlæggende meget interesseret i hvad der sker inde i dig, men jeg har brug for at du hjælper mig med at sætte nogle ord på. Vil du det?”

FÅ råd og øvelser TIL DIG - OG DIT PARFORHOLD

Læs i persondatapolitikken om hvordan jeg behandler dine oplysninger

HVORDAN

Det er vigtigt, at når du stiller spørgsmål, der åbner for samtalen i stedet for din partner kan gemme sig bag enstavelsesord. Træn at undersøge og give plads til undersøgelsen. Her er nogle eksempler:

Åbent spørgsmål: “Hvordan har din dag været?” 

Lukket spørgsmål: “Har din dag været god?”

Åbent spørgsmål: “Hvad synes du der gjorde oplevelse særlig for dig?”

Lukket spørgsmål: “Var du glad for den oplevelse?”

Åbent spørgsmål: “Hvad kan du bedst lide ved dit arbejde?”

Lukket spørgsmål: “Kan du lide dit arbejde?”

Du kan sådan set indsætte hvad som helst. Cykelturen, arbejdet, mødet eller drengeturen.

HVORNÅR

Når du kan mærke eller se at din partner begynder at blive stille, komme med få ord eller sidde uroligt i sædet – er det vigtigt, at du er opmærksom på din rolle, og hvad opgaven går ud på. Giv plads, tie stille og vær tilstede uden at lave grimasser, sarkastiske bemærkninger eller presse for svar. Aftal på forhånd, at du gerne må komme med løsninger til, hvordan I kommer videre i samtalen. Først anerkend (stille og roligt), hvad du oplever:

“Du virker til at blive lidt stille, og jeg forestiller mig, at det er mit spørgsmål, der udfordrer dig lidt?”

Hjælp din partner med at få sat nogle ord på. Det kan både være i form af, at du giver ideer til, hvad et spørgsmål, du godt kunne tænke dig at få. 

“Her tænker jeg, at du kunne spørge mig om…?” eller “Må jeg komme med et forslag…?”

Husk at anerkend og bekræft din partner i, hvad der fungerer:

“Det giver virkelig mening, at du føler sådan.”

“Jeg forstår, hvad du tænker meget bedre nu.”

og

“Tak fordi du deler det med mig.”

Den allerbedste måde at blive god til noget er at øve sammen. Her er daglige tjek-ind (læs mere her) med hinanden anbefalelsesværdigt. Her stikker I en finger i badevandet og mærker hvordan I har det sammen. Du kan starte med at dele ud.

Rigtig god samtale(r).

Kh

//Mikkel

COACHING: Tag ansvar for dit liv
og dine relationer

Kontakt mig for en gratis og uforpligtende samtale, hvis du vil arbejde med selvudvikling, relationer og personlig vækst. 

Læs mere om min coaching her.