De fleste arbejdspladser er gode til at tale om opgaver, deadlines og budgetter. Det er de andre samtaler, der er svære. Dem om pres, trivsel og det, der fylder derhjemme.
Arbejdet minder mere om et kærlighedsforhold, end man skulle tro. Du skal ikke kysse med dine kolleger. Men du skal tage ansvar for dine relationer, sørge for, at dine behov bliver mødt, og sige til, når der er noget, du ikke forstår eller har brug for hjælp til. Det er de samme værdier som derhjemme. På arbejdet skruer man bare lidt ned for volumen.
Det er dem, jeg holder foredrag om. Jeg er ICF-certificeret coach for mænd og par og har arbejdet med kommunikation i 20 år. I mine foredrag og workshops får jeres medarbejdere:
· Et fælles sprog for de svære samtaler
· Konkrete værktøjer, de kan bruge dagen efter
· Mod til at sige, hvad de har brug for, før det vokser sig stort
Jeg har været ekspert i mænd og relationer på DR, TV 2, Berlingske og Politiken.
Jeg har holdt foredrag for alt fra mindre virksomheder til store organisationer og internationale teams. Til morgenmøder, temadage og konferencer.
Uanset størrelsen er udgangspunktet det samme: medarbejdere, der går hjem med noget, de kan bruge dagen efter.
· Workshop: ca. 2 timer, hvor deltagerne arbejder med øvelser
· Foredrag: længden aftaler vi efter jeres program
· Til morgenmødet, frokosten, temadagen, personaledagen eller konferencen
· Hos jer, hvor I holder arrangementet
· For alt fra et lille team til en hel konference
· På dansk eller engelsk
· Alle deltagere får værktøjer med hjem
Jeg skræddersyr altid indholdet efter jeres behov og jeres medarbejdere. Skriv eller ring på 22 30 01 30, så finder vi ud af, hvad der passer til jer.
Minearbejderne tog en kanariefugl med ned i skakten. Den mærkede, når luften blev dårlig, længe før mændene kunne. Så nåede de op i tide.
På arbejdet kan luften også blive tung. I dig selv og mellem kollegerne. De fleste af os har aldrig lært at mærke det i tide. Og slet ikke at sige det højt.
I foredraget ser vi på, hvordan I bruger Kanariefuglen. Det er en kort øvelse, der tager et par minutter to til tre gange om dagen. Du trækker vejret, mærker efter og skriver ned, hvad der rører sig i dig. Over tid ser du mønstre: hvilke møder, opgaver og samtaler der dræner, og hvilke der giver energi. Alle går hjem med øvelsen og kan starte dagen efter.
Medarbejdere, der siger til, før det vokser sig stort. Samtaler mellem leder og medarbejder, der bliver mere præcise, fordi den enkelte ved, hvad han eller hun har brug for. Et fælles sprog i teamet: “Hvad siger din kanariefugl i dag?” Og et værktøj, der ikke kræver nye systemer.
Kanariefuglen passer godt til en trivselsdag, et teamseminar eller som første skridt i jeres arbejde med at forebygge stress.
Foredraget kan også bookes som en workshop. Her prøver deltagerne øvelsen, deler hvad de mærker, og aftaler, hvordan Kanariefuglen bliver en vane i teamet.
Kanariefuglen er til arbejdspladser, der vil tale åbent om pres og trivsel, før det bliver et problem. Den virker for både mænd og kvinder, i små teams og store virksomheder.
Mange af os mænd har lært at være stærke. Ikke at være præcise. Vi kan godt løse opgaven, men vi er dårlige til at sige, hvad vi har brug for, og hvor grænsen går. Det tager vi med på arbejde. Og dér hober presset sig op, uden at nogen opdager det. Heller ikke manden selv.
HANKØN-foredraget bygger på fire værdier: ansvar, formål, behov og sårbarhed. Ikke som fine ord på en plakat, men som et konkret kompas, der gør os mere præcise over for kolleger, ledere og os selv. Og ja, det smitter også af derhjemme.
Vi ser på, hvordan man tager ansvar for det, man siger og gør, finder ud af, hvad man selv har brug for, og bruger sårbarhed som en styrke. Det er de samme fire værdier, der bærer min coaching, min podcast og min bog.
Mange mænd går på arbejde med noget, de ikke taler om. Et pres derhjemme, en skilsmisse eller en følelse af at stå alene med det hele. Foredraget giver dem et sprog for det, så det bliver nemmere at sige det højt. Også over for en kollega eller en leder. Kvinderne i salen går hjem med en bedre forståelse af de mænd, de arbejder og lever sammen med.
HANKØN passer godt til en temadag om trivsel, et personalearrangement eller som en del af jeres arbejde med mental sundhed.
Foredraget kan også bookes som en workshop. Her går vi et niveau dybere — deltagerne arbejder med konkrete opgaver og øvelser der integrerer de fire værdier i praksis.
HANKØN er til arbejdspladser, der vil sætte fokus på mænds trivsel. Foredraget henvender sig til både mænd og kvinder. Mænd, der vil forstå sig selv bedre og blive mere præcise i deres relationer. Og kvinder, der vil forstå mændene omkring sig – og sig selv – bedre.
Det meste, der går galt på en arbejdsplads, går ikke galt i regnearket. Det går galt i samtalen. Den, der ikke blev taget. Den, der blev taget i den forkerte tone. Eller den, hvor alle nikkede og gik ud med hver sin forståelse.
At tale sammen er en færdighed, man kan træne. Det ved jeg fra mit arbejde med par, hvor samtalen er det, der holder forholdet levende. De samme principper virker mellem kolleger.
I foredraget får I et fælles sprog for den gode samtale. Konkrete måder at tale på, bygget på tydelighed, empati og respekt for, at I er forskellige. Også når det er svært, og følelserne kører.
Konkrete greb, der virker fra næste møde. Bank på, før du tager den svære samtale. Tal om én ting ad gangen. Lyt færdigt, før du forsvarer dig. Det gør møder, feedback og konflikter nemmere at komme igennem. Og den, der har det bedre derhjemme, tager mindre med sig på arbejde.
Samtalen er kongen passer godt til en temadag om samarbejde, et lederseminar eller når teamet skal blive bedre til feedback og svære samtaler.
Foredraget kan også bookes som en workshop. Her arbejder deltagerne to og to med konkrete samtaleøvelser og går dybere ned i redskaberne.
Samtalen er kongen er til virksomheder og organisationer, der vil styrke samarbejdet og samtalekulturen. Til ledere, der skal give feedback og tage de svære snakke. Og til teams, hvor der bliver talt meget, men ikke altid sammen.
All talks and workshops are available in English, including HANKØN, The Canary and Conversation Is King. They work just as well for international teams and conferences. Get in touch, and we will tailor the talk to your audience.
Kan du ikke finde det du søger? Mænd, relationer og kommunikation er store emner — og jeg skræddersyr gerne et foredrag eller en workshop der passer præcis til dit arrangement og jeres behov.
Ring 22 30 01 30 eller skriv — så tager vi en snak om hvad der giver mening for dit arrangement.