Hvilke ingredienser skal der egentlig til for, at en samtale om potentielt sårbare emner, bliver ekstraordinært gode? At man går fra snakken med en følelse af at være blevet set, hørt og forstået og mere bevidst om sig selv og sin situation.

Der skal hovedsagelig to ingredienser til: Ti stille, og lyt aktivt.

Interessant nok kan de to ingredienser være svære at mestre. Især når du sidder overfor et menneske, der har noget på hjerte. Der går ikke mere end to sekunder før, at løsningerne bliver lagt frem på bordet. “Jamen, hvis du er stresset, så skal du da bare lave mindre!” eller “Ej, hvorfor går du ikke bare fra ham/hende og finder en ordentlig kæreste? Det er jo spild af din tid!”

Men det er sjældent, at andres hurtige konklusioner brygget ud fra egne (ikke altid gode) erfaringer, bliver aha-oplevelse for den modtagende part. Og efter at man har siddet igennem ens samtalepartners dundertale om ‘nemme’ løsninger, kan det føles som en noget tom omgang. Du er overhovedet ikke blevet klogere på dig selv, situationen eller er kommet tættere på en løsning. For uanset hvor mange gode og velmenende råd du får, er det kun løsninger, der kommer indefra. Det er dem, du selv bevidst tager, der rykker dig.

Sådan bruger du de to ingredienser.

Tænker du nogensinde på, hvor vigtig samtalen i relationen er? I hverdagen er det jo bare det værktøj, vi bruger, når vi skal bede om smørret, sikre at chaufføren drejer til venstre i stedet for højre. Eller aftale hvem der henter efter fodboldstævnet, så afkommet ikke selv skal vade 25 kilometer.

Når man har en god samtale, skal man respektere hinandens ‘rum’ – eller ‘butik’ som jeg kalder det. For herinde har man gennem livet samlet og stablet alle sine personlige erfaringer, tanker, refleksioner og følelser. Det er med andre ord ens selvopfattelse, og det vil man jo som udgangspunkt kere en del om.

Forestil dig at du sidder inde i din ‘butik’, og pludselig flåes døren op. Ind kommer din partner stavrende rundt med store mudrede støvler og vælter dine ting ned af hylderne, som du så møjsomt har opstillet. Det er den følelse, man sidder med, når ens partner kommer med anklager om måden man er til på i relationen. Lad mig give dig et par eksempler på hvordan det kunne lyde:

“Jamen du har jo ikke lyst til at forbedre dig”

“Du er altid så uinteresseret i mine veninder”

“Ej, hvor er du bare vred at se på!”

Ja, man kan næsten mærke, hvordan kæberne spændes.

Bliv i din egen butik

Her kommer der et par øvelser, som hjælper dig til at blive i din egen butik og samtidig træner dig i at banke pænt på, hvis du gerne vil have din partner skal deltage i en ligeværdig, respektfuld og potentiel sårbar samtale.

Vær opmærksom på, hvad der er din oplevelse af virkeligheden, og hvad der er din partners. I stedet for at stemple samtalen med dine konklusioner, så træk vejret, og spørg om dine observationer holder.

Den dårlige måde:

“Jamen, du har jo ikke lyst til at forbedre dig!”

Den gode måde:

“Jeg sidder med fornemmelsen af, at du ikke har lyst til at arbejde på vores forhold. Er det bare mig, eller er der noget om det?”

Den dårlige måde:

“Du er altid så uinteresseret i mine veninder”

Den gode måde:

“Det føles i mig som om, at du ikke har en interesse i mine veninder. Mærker jeg forkert?”

Den dårlige måde:

“Ej, hvor er du bare vred at se på!”

Den gode måde:

“Du virker meget vred på mig lige nu. Har du lyst til at fortælle mig, hvad der foregår inde i dig?”

Det er vigtigt, at I som par ikke glemmer at lege. Og når jeg skriver lege, så mener jeg det i ordets bogstaveligste forstand. Om det er at spille tennis, gå til lancier, putte ærter i hinandens næser, eller lege fangeleg i frottésokker, er sådan set underordnet. Det handler om, at I bevidst flytter jer væk fra ‘det praktiske rum’ i jeres forhold. Derinde hvor der er et skrigende barn, der skal presses ned i et par overtræksbukser, og hvor der skal afleveres halvårsbudgetter og steges frikadeller. 

Er legen ikke til stede, risikerer I at miste en meget vigtig komponent i relationen: Letheden. 

‘Undskyld’ er måske et af det mest kraftfulde og sårbare ord, du kan bruge overfor din partner. Det bliver tit brugt i sin mest lette form, som når man for eksempel støder ind i sin partner i mellemgangen, hvor begge har retning mod toilettet. Når man afbryder midt i en sætning. Eller hvis man har købt kylling i supermarkedet i stedet for den aftalte helleflynder. 

Men vi glemmer, at ‘undskyld’ også skal bruges i sin mest dybfølte form, når det handler om at genoprette forbindelsen til hinanden i relationen. For der opstår selvfølgelig situationer, hvor vi er gået over en grænse, har brudt tillid og har handlet, så vores partner ikke føler sig forbundet til os. 

Det er her, at der skal falde et ‘undskyld’, der kan mærkes. Ikke et ‘ups, købte kylling i stedet for et fisk-undskyldning’. Men en dybtfølt anerkendelse af at du ikke har levet op til din partners forventninger. Man må ALDRIG (ja, det skal skrives med stort) bede om forladelse med en efterfølgende argumentation om, hvorfor du handlede, som du gjorde, for det devaluerer intentionen. Og lige nu handler det ikke om en selvbestaltet benådning af din egen eksistensberettigelse i forholdet.