Hvordan levede de lykkeligt til deres ende?

Hvordan levede de lykkeligt til deres ende?

I vores kultur har vi gennem generationer haft et ‘disney-illusion’ af, hvordan en relation skal være, føles og se ud. Allerede som børn lærer vi, at prinsen altid rider afsted med prinsessen i solnedgangen, forelskede og lykkelige til deres dages ende.

Men eventyret lærer os intet om, hvordan man håndterer de svære følelser, tvivl og uenigheder, der naturligt opstår i en relation. Spørgsmål opstår som: Er der noget, du mangler, eller har lyst til, men ikke siger til mig? Når du pludselig bliver stille, er det så fordi, du er i tvivl om vores fremtid? Ønsker du egentlig de samme ting i fremtiden, som jeg gør?

Her kommer forholdet – som Bambi – på glatis. For vi er ikke blevet skolet i, at kærlighed også rummer friktion, forskelligheder og øjeblikke af tvivl. Samtidig er vi heller ikke forberedt på, at vores partner til tider har andre følelser og meninger. Følelser og meninger, der ikke nødvendigvis stemmer overens med vores egne forestillinger.

(Artiklen fortsætter nedenunder)

Disney-illusionen får os til at skubbe alt det besværlige ud i baglokalet. Vi holder fast i billedet af, at kærlighed skal være gnidningsløs. Hver gang vi undgår at have de svære samtaler, vokser der en stille afstand mellem os. Vi begynder at gætte på, hvad den anden mon tænker og føler.

Det skal der laves om på.

Fem spørgsmål der skaber plads til tvivl

For at hjælpe jer på vej, kan I bruge disse fem spørgsmål som en ramme. De handler ikke om at finde det perfekte svar. De handler om at skabe et sprog sammen, hvor uenighed og tvivl kan være en del af et udviklende forhold:

· Hvordan kan vi stille hinanden svære spørgsmål uden, at det føles som kritik?

· Hvad gør dig mest utryg, når jeg bringer et svært emne op? Og hvordan kan jeg møde dig mere trygt?

· Hvornår har du sidst følt, at jeg virkelig lyttede til dig? Hvad gjorde jeg, som jeg kan gøre mere af?

· Hvordan kan vi minde hinanden om, at uenighed eller tvivl ikke betyder, at vi er forkerte for hinanden? Det betyder bare, at vi har noget vigtigt at undersøge.

· Hvilke aftaler kan vi lave for at blive bedre til at tage de samtaler? De samtaler, vi ellers har det med at skubbe væk.

I får ikke svarene på én gang, og det er heller ikke meningen. Men hver gang I tør stille et af spørgsmålene, kommer I lidt tættere på et forhold, der kan rumme mere, end eventyret nogensinde lærte jer.

Rigtig god samtale.

Kh

//Mikkel

Fra teori til handling

Mikkel Braginsky coacher par gennem storm og konflikt i parforholdet

Hvis du kan mærke, at du gerne vil omsætte refleksion til konkret handling i dine relationer, tilbyder jeg en 15 minutters gratis indledende samtale.

I min coaching arbejder jeg med mænd og par, der vil træne evnen til at forstå sig selv tydeligere, kommunikere mere præcist og tage mere ansvar, når det gælder.

Jeg tilbyder coaching for mænd og par i København og Nordsjælland – samt online.

Få råd og øvelser direkte i din inbox

Læs i persondatapolitikken om hvordan jeg behandler dine oplysninger

​​Parforholdet er en holdsport

​​Parforholdet er en holdsport

Eksperterne har prøvet i 11 sæsoner af ‘Gift ved første blik’. Hvorfor er det ikke lykkedes dem at gøre parrenes forhold langtidsholdbare? Årsagen er et helt fundamentalt område. Det er desværre det samme område, der gør, at halvdelen af det ‘virkelige livs’ parforhold heller ikke klarer skærene.

Når parret for første gang møder hinanden, er de ikke bevidste om det. De er med det samme gået i gang med en holdsport, hvor en samtalekultur skal opbygges. Den skal ikke kun tage sig af de emner, man er enige om. Den skal også rumme de tvivl, bekymringer og usikkerhed, der naturligt opstår, når to mennesker skal lære hinanden at kende.

I holdsport har vi et ansvar for at få spillet til at flyde og fungere. Når det ene hold scorer, lægger det andet sig ikke ned og græder i grønsværen. De samme vilkår gælder i et forhold. Du skal kunne lytte til din partner. Du skal acceptere at høre, at du ikke altid er perfekt, og at din partner til tider slår sig på dig.

Tal om tvivlen, før den vokser sig stor

Hvis muligheden ikke findes for at tale om tvivl og bekymringer, begynder der at vokse en knude af usikkerhed. Ingen af parterne ved, hvordan de skal tage sig af den. En tvivl, der skyldes manglende evne til at afklare reaktioner og mønstre. Den efterlader spørgsmål om, hvad der egentlig foregår hos den anden.

Derfor er det vigtigt, at I som par tager snakken om, hvordan I håndterer kritik fra hinanden. Samtidig handler det ikke om kun at insistere på at fremstå højpoleret. For i de svære samtaler ligger muligheden for at justere måden, I er sammen på.

Hermed en opfordring til at spørge hinanden: Hvordan føler du at jeg modtager kritik fra dig? Hvordan kan jeg blive mere imødekommende overfor dig, når du har noget på hjertet?

I skal ikke vinde over hinanden – I skal vinde sammen, som det hold I er.

Rigtig god samtale.

Kh

//Mikkel

Fra teori til handling

Mikkel Braginsky coacher par gennem storm og konflikt i parforholdet

Hvis du kan mærke, at du gerne vil omsætte refleksion til konkret handling i dine relationer, tilbyder jeg en 15 minutters gratis indledende samtale.

I min coaching arbejder jeg med mænd og par, der vil træne evnen til at forstå sig selv tydeligere, kommunikere mere præcist og tage mere ansvar, når det gælder.

Jeg tilbyder coaching for mænd og par i København og Nordsjælland – samt online.

Mere om

Få råd og øvelser direkte i din inbox

Læs i persondatapolitikken om hvordan jeg behandler dine oplysninger

Første skridt til at håndtere kritik i dit parforhold

Første skridt til at håndtere kritik i dit parforhold

Det er sårbart, når vi mere eller mindre frivilligt stiller op til en svær samtale med vores partner, hvor overskriften er kritik af ens indsats i relationen. Det er de færreste, der fra naturens side klapper i hænderne, når man får at vide, at man ikke har gjort den man elsker ked af det.

Hvorfor er kritik så svær at tage imod?

For at undgå ubehaget, har vi mange forskellige ubevidste strategier, vi trækker op af hatten i selvpreservationens navn. Ofte bliver modangrebet, at brokke sig eller klage over, at man overhovedet skal finde sig i at modtage kritik.

“Jeg føler mig simpelthen så forkert, når du kritiserer mig.”

“Det er utroligt, at vi altid skal til at tale om, hvor forkert jeg er!”

“Jeg kan åbenbart ikke finde ud af at være i en relation”.

Fokuset er flyttet fra selve kritikpunkterne, til en diskussion om det at få kritik.

Formålet med samtalen er faldet pladask på gulvet, og vi er nu i gang med at etablere en kultur, hvor der ikke er plads til at justere på forholdet. Hvorfor overhovedet forsøge at tale sammen, når samtalen alligevel ender i grøften? Endvidere skal vi bruge dage eller uger til at finde ind til hinanden igen.

Når vi ikke kan tale om det, der er svært, opbygges der bunker af uforløste tvivl, tanker og bekymringer om relationens værdi – uden nogen havn at blive læsset af i. Det har konsekvenser for forholdets styrke og holdbarhed. Derfor er det vigtigt, at I som par finder en måde at justere jeres relation, så kritik ikke bliver en blindgyde, men en vej til udvikling.

Fem små trin til at håndtere kritik i parforholdet

Start i det små – og giv nye mønstre plads:

· Tal om oplevelsen: Spørg hinanden, hvordan det er at give og modtage kritik. Det gør jer bevidste om, hvad der sker indeni, og hvor I skal være særligt opmærksomme.

· Lav en regel: Aftal at kritik handler om sagen – ikke om jeres værdi som mennesker.

· Indfør pauser: Hvis samtalen kører skævt, så tag en kort pause og vend tilbage. Det er bedre end at ende i grøften.

· Opsummer: Slut altid af med, at I begge nævner, hvad I tager med jer fra samtalen. På den måde sikrer I, at justeringerne faktisk får lov at leve.

· Små skridt: Spørg: ”Hvad er ét lille skridt, jeg kan tage, som vil gøre en forskel for dig, næste gang vi taler om noget svært?”

Når det er din partner, der ikke kan tåle kritik

Måske kender du det fra den anden side. Du prøver at sige noget, der er vigtigt for dig, og din partner går straks i forsvar, bliver ked af det eller vender det til en anklage mod dig. Så ender I med at tale om, hvordan kritikken blev sagt, og selve sagen forsvinder.

Det hjælper sjældent at presse på. Gør det i stedet lettere at tage imod: Spørg, om det passer at tale nu, sig, hvad situationen gør ved dig, og lad være med at konkludere på din partners vegne. Tag én ting ad gangen. Og tal om mønstret, når I ikke står midt i det. Det er et problem, I deler, og som I skal løse sammen.

Det kræver mod og bevidsthed at bryde gamle mønstre – men det er netop her, jeres parforhold bliver stærkere.

Rigtig god samtale.

Kh

//Mikkel

Tag ansvar for det, der sker i relationen

Kontakt Mikkel Braginsky – coach for mænd og par i København og Nordsjælland online.

Hvis du kan mærke, at noget i dine relationer kalder på mere klarhed, tilbyder jeg en 15 minutters gratis indledende samtale.

I min coaching arbejder jeg med mænd og par, der vil blive mere præcise i det, de mærker, siger og gør – og tage mere ansvar for det, der sker mellem dem og de mennesker, de står tæt på.

Jeg tilbyder coaching for mænd og par i København og Nordsjælland – samt online.

Få råd og øvelser direkte i din inbox

Læs i persondatapolitikken om hvordan jeg behandler dine oplysninger

​Forelskelse er ikke nødvendigvis nøglen til kærlighed

Forelskelse er ikke nødvendigvis nøglen til kærlighed

I fredags holdt psykolog Trine Hjorth Bønnerup fra ‘Gift ved første blik’ og jeg live kærlighedsbrevkasse under Golden Days festivalen. Her fik vi et interessant spørgsmål: Er forelskelsen nødvendig for en relations langtidsholdbarhed?

Det korte svar er nej. Et forhold behøver ikke antændes af en brændende forelskelse, hvor alt er regnbuer og enhjørninger. Men i vores kultur forventes det, at parforholdet altid begynder som et Disney eventyr. Mange føler sig derfor forkerte, hvis de ikke mærker forelskelsen, når de møder en ny partner. Ofte kan projektet blive dømt ude netop på grund af de manglende sommerfugle i maven. 

Hvad er forelskelse?

Forelskelse er en tilstand, hvor hele kroppen er med.

Forelskelse er faktisk en form for sindssyge. Vi bliver fyldt med en ursuppe af dopamin, oxytocin og serotonin, der kan få os til at føle, at alting giver mening lige nu. Vi bliver blinde for konsekvenserne af alle vores handlinger. 

Forskning peger på, at den mest intense del af forelskelsen typisk varer fra nogle måneder op til et par år. Derefter falder kroppen til ro, og noget andet skal bære forholdet videre.

Hvad sker der, når forelskelsen går over?

For mange par er det her, de første alvorlige spørgsmål melder sig. Sommerfuglene bliver færre, og den anden er pludselig ikke længere kun charmerende. Det irriterer, at han altid kommer for sent, og at hun aldrig sætter låg på tandpastaen. Nogle tager det som et tegn på, at kærligheden er forsvundet. I virkeligheden er det her, I for alvor begynder at lære hinanden at kende. Nu skal I tale om forventninger, behov og de forskelle, som forelskelsen fik jer til at overse.

Forskellen på forelskelse og kærlighed

Men, når vi bliver ældre, begynder vi at have mere styr på os selv, og vi ved i langt højere grad, hvad vi vil, hvad vi er gode til, og hvor der er plads til forbedringer. Vi står grundlæggende stærkere i os selv. Det betyder også, at kærligheden tit spirer på et helt andet fundament: Vi har samme værdigrundlag, interesser og kan hurtigt mærke en forbindelse til hinanden. Denne forbindelse bliver kun med tiden dybere og stærkere.

Man kan sige det sådan: Forelskelse er noget, der sker for dig. Kærlighed er noget, I vælger og bygger sammen, også de dage hvor sommerfuglene holder fri.

Tre spørgsmål, hvis du ikke mærker sommerfuglene

Forelskelse er dejligt – det kan ingen nægte. Men skulle du møde en, hvor du ikke nødvendigvis mærker amorinerne i luften – så prøv at lægge mærke til, hvad der sker i dig. Her er tre spørgsmål, du kan stille dig selv.

· Hvordan har jeg det grundlæggende, når vi er sammen?

· Kan jeg være ærlig og vise hele mig selv her – også de sider jeg normalt gemmer væk?

· Er der plads til vores begges behov – eller tilsidesætter jeg mine egne?

God fornøjelse med kærligheden.

Kh

//Mikkel

Tag ansvar for det, der sker i relationen

Kontakt Mikkel Braginsky – coach for mænd og par i København og Nordsjælland online.

Hvis du kan mærke, at noget i dine relationer kalder på mere klarhed, tilbyder jeg en 15 minutters gratis indledende samtale.

I min coaching arbejder jeg med mænd og par, der vil blive mere præcise i det, de mærker, siger og gør – og tage mere ansvar for det, der sker mellem dem og de mennesker, de står tæt på.

Jeg tilbyder coaching for mænd og par i København og Nordsjælland – samt online.

Få råd og øvelser direkte i din inbox

Læs i persondatapolitikken om hvordan jeg behandler dine oplysninger

Kontakt Mikkel Braginsky – coach for mænd og par i København og online.

Få en 15 minutter gratis indledende samtale

Lad os tage en kort snak om din situation, og jeg fortæller, hvordan jeg kan hjælpe dig videre – med konkrete skridt, du kan tage allerede nu.