Når nogen, uden at have fået lov, vader ind i din butik med store mudrede støvler, og flytter rundt på dine ting, bliver du naturligvis knotten. Måske endda vred. Du har jo ikke inviteret dem ind! 

Dette er et billede på, hvordan det føles, når nogle, der er tæt på én, går ind og kritiserer og dømmer noget, de ikke har fået lov til eller er blevet bedt om deres holdning til. Eksempelvis: “Du gider jo aldrig at opleve noget nyt”,  “Du er altid så uinteresseret i at gøre dig umage i vores relation” eller “Du kan jo heller ikke lide min omgangskreds”. 

Den helt samme slags butik med samme regler er hos din partner. Naturligvis med et eget sæt erfaringer, tanker og følelser. Når du går ind i den butik, bevæger du dig over en dørtærskel, og ind i en privatsfære, som ikke er ok. Med mindre din partner har inviteret dig ind og bedt dig om din mening. 

Her kommer en lille øvelse, som jeg vil opfordre dig til at prøve af den næste uges tid.

Læg mærke til, hvor tit du er ovre hos andre og fortæller dem om, hvad du synes om deres handlinger, bedømmer dem, eller hvornår du kommer med løsninger uden, at du er blevet bedt om det. 

Læg også mærke til, hvor andre gør det, og hvad det gør ved dig, dine tanker og følelser.

Næste gang, vil jeg give dig råd til, hvordan du kan blive langt bedre til at blive i din egen butik, og spørge om lov, inden du besøger andres.

Rigtig god fornøjelse.

KH

//Mikkel

TAG DIN UPERFEKTHEDER MED I HÅNDEN

Ved at være indstillet på, at du naturligvis ikke er perfekt, gør det, at du langt bedre kan lytte til, hvad din partner har at sige. For det er i det uperfekte mellem jer, og villigheden til at forholde sig til den, at muligheden for justeringen af relationen ligger. Dette sikrer et langt mere dynamisk og langtidsholdbart forhold.

Så næste gang du skal have en samtale med din partner, der kræver, at du bevidst tager ekstra ansvar for din rolle i relationen, kan du mentalt indstille dig på, at være mere tilstede i samtalen. Endvidere have en større åbenhed til at lytte. Sig følgende og med overbevisning i stemmen til din partner  – og du skal nok også lige trække vejret en ekstra gang inden… : 

“Jeg er fuldstændig klar og villig til at få at vide, hvis der er noget, jeg ikke har levet op til.”

Det kan virke sårbart at sætte egen bagdel i klaskehøjde, men det viser din partner, at du er til stede i samtalen og tager ansvar. Endvidere påminder det dig selv om, hvad det er, du har sagt ja til at være en del af. Et parforhold baseret på, at begge tager ansvar for at passe på det.

Rigtig god uperfekt samtale(r).

Kh

//Mikkel