Cirklerne i modellen ovenfor viser, hvordan vi beskytter os, når nogen kommer for tæt på. Nogle reagerer med vrede. Andre med stilhed. Andre igen påtager sig en offerrolle. Det afhænger af, hvem du er. Pilen viser dog, hvordan din partner kan skære igennem rustningen. Det sker netop fordi jeres relation er tæt.

Det er derfor godt at forstå denne dynamik. Når du forstår den, kan du begynde at træne din opmærksomhed. Læg mærke til, hvad der sker i dig, når du får kritik. Bliver du sur? Begynder du at forsvare dig? Spørg dig desuden selv: er der måske noget om det, der bliver sagt?

I begyndelsen er det svært at nå at fange sin reaktion. Det kræver træning. Derfor er det vigtigt, at du efterfølgende reparerer forbindelsen til din partner:

“Hold da op, jeg kunne mærke, at jeg blev virkelig vred over, hvad du sagde, for det ramte.”

Du vil med tiden opdage, at modet til at tage ansvar styrker din relation. Det sikrer faktisk også dens langtidsholdbarhed.

Rigtig god (sårbar) samtale.

Kh

//Mikkel

Denne måde at forstå sårbarheden på, kan meget let overføres til parforholdet: Hvis du ikke viser mig hele dig, hvad der fylder, og hvor du har brug for hjælp – bliver jeg utryg. Jeg ved ikke, om der er noget, du skjuler for mig, og om jeg kan regne med dig, når det bliver svært. 

At forstå vigtigheden af, at sårbarheden er til stede i ens relation, er, i min optik, essentiel. Jeg oplever hver dag i min praksis, hvordan det at træne og vise, hvad man føler effektivt stopper spiralerende samtaler, der ellers ville have endt i et trafikuheld. 

Det kan godt være, at du kære mand lever med en forestilling om, at fortælle din partner, at man ikke føler sig set, hørt eller forbundet, vil få hende til at bede dig gå ud og pakke. Men, hvis en jægersoldat kan åbne op for det, der følelsesmæssigt er svært for ham, tænker jeg, at du nok også kan se ideen i at kunne det samme.

Hermed en opfordring til at begynde at gøre dig umage… og naturligvis lytte til min samtale med Thomas.

God fornøjelse. 

KH

//Mikkel

Når nogen vader ind i din butik med store mudrede støvler, uden at have fået lov, og flytter rundt på dine ting — bliver du naturligvis knotten. Måske endda vred. Du har jo ikke inviteret dem ind!

Dette er et billede på, hvordan det føles, når nogle tæt på én går ind og kritiserer eller dømmer noget. Noget, de hverken har fået lov til eller er blevet bedt om deres holdning til. Eksempelvis: “Du gider jo aldrig at opleve noget nyt”, “Du er altid så uinteresseret i at gøre dig umage i vores relation” eller “Du kan jo heller ikke lide min omgangskreds”.

Ved at være indstillet på, at du ikke er perfekt, kan du lytte langt bedre til, hvad din partner har at sige. For det er i det uperfekte mellem jer, og villigheden til at forholde sig til det, at muligheden for justering ligger. Dette sikrer et langt mere dynamisk og langtidsholdbart forhold.

Så næste gang du skal have en samtale, der kræver, at du bevidst tager ekstra ansvar for din rolle i relationen. Så kan du mentalt indstille dig på at være mere til stede. Endvidere have en større åbenhed til at lytte. Sig følgende til din partner, med overbevisning i stemmen – og du skal nok også lige trække vejret en ekstra gang inden:

“Jeg er fuldstændig klar og villig til at få at vide, hvis der er noget, jeg ikke har levet op til.”

Det kan virke sårbart at sætte egen bagdel i klaskehøjde. Men det viser din partner, at du er til stede i samtalen og tager ansvar. Endvidere påminder det dig selv om, hvad det er, du har sagt ja til at være en del af. Et parforhold baseret på, at begge tager ansvar for at passe på det.

Rigtig god uperfekt samtale(r).

Kh

//Mikkel