Forleden dag havde jeg en klient, der fortalte om en samtale, han havde haft med sin partner, der havde overrumplet ham. Han var ikke forberedt på, at hans kone kom stormende med en masse følelser. Den endte i en fuld kollision. Ikke alene krævede det efterfølgende en massiv indsats fra dem begge for at genetablere relationen til ‘normal’. Den havde også efterladt et skår i forholdet, som han var i tvivl om, kunne repareres. 

Alt dette skete, fordi der ikke bevidst var tænkt over især to ting, som er essentielle at være opmærksom på, når man vil tale med sin partner om noget udfordrende.

Det kan næsten ikke komme som nogen overraskelse for dig: At være i en langvarig relation kræver, at man holder tungen lige i munden. At der skal arbejdes for at holde relationen interessant og elastisk. Så I som par bliver ved med at vokse sammen og forblive relevante for hinanden.

Derfor er det essentielt, at I som par husker at tjekke ind med hinanden hver dag (helst) og tage temperaturen på badevandet. Hver dag, er det ikke lige at presse citronen, tænker du mon?

Se dit forhold som et spejl I skal insistere på militaristisk at vedligeholde. Pudser I det ikke regelmæssigt, begynder der at komme støv, snavs og snask, der sætter sig på overfladen. Dette gør, at I langsomt men sikkert ikke kan se hinanden tydeligt. I mister det klare billede af, hvad der foregår indeni hos jer hver især. Dette kan meget let på sigt blive opskriften på, at I ikke føler jer forbundne med hinanden. Og du kan nok selv regne ud, hvad det ender med.

Der er ingen tvivl om, at en af de største udfordringer for parforholdet er at forhindre hverdagen i at sluge forholdet. Så husk at tage de små samtaler, der ikke skal handle om leverpostejsmadder, tante Lisbeths fødselsdag eller giroindbetalinger. Men om ‘os’.

Rigtig god samtale.

Kh

//Mikkel

Du er ikke dine følelser. Det er en af de sætninger jeg bruger næsten dagligt, når jeg træner mine klienter i at være til stede i svære samtaler. Måske tænker du, at man ikke kan gøre for sine følelser — og at de naturligvis kommer op, når man taler om svære ting? Hertil kan jeg kun give dig ret.

Men en ting er, at du har følelser, en anden ting er, hvad du gør med dem, og hvor meget de skal bestemme resultatet af dine samtaler.

Når dine følelser har fået taget i dig, og du begynder at tale igennem dem, er den konstruktive samtale næsten med statsgaranti slut. Du er blevet såret af din partners ord, og det er tid til at forsvare dig. Et øjeblik efter flipper din partner ud og reagerer på, at du anklager, bliver vred, defensiv, sarkastisk eller måske begynder at græde. Tillykke, I er kommet absolut ingen steder.

Øvelsen går ud på, at i stedet for at vade ubevidst ind i dine følelser og lade dem tage styringen, beskriver du, hvad situationen gør ved dig. Med andre ord, du flytter følelsen ud af dig selv og lægger dem frem til din partner, så i sammen kan se på, hvad ordene gør ved dig.

Lige om lidt starter sommerferien. Du kan begynde at genfinde glæden — i stedet for at bruge alle døgnets lyse timer bag en skærm, i en butik eller noget helt tredje. Når vi stopper op, sætter os ned i en plastikstol og kigger på vandet — er det også et perfekt tidspunkt til et eftersyn af jeres relation. For det næste stykke tid skal der ikke sættes en kulørt vask over og smøres madpakker, inden alle skal ud af døren.

I kan nu, med et vist overskud, tage jer god tid og få justeret lidt på jeres forventninger og mærke, hvilke behov der melder sig. Det er et yderst godt tidspunkt at få talt om de gnidninger og irritationer, der er dukket op gennem det sidste stykke tid. De trænger til at blive talt igennem.

Når jeg sidder i min praksis og taler med par, oplever jeg tit, at én af årsagerne til, at deres kommunikation kuldsejler, er at der kører en myriade af emner i samme samtale. Vi taler ikke blot om, at den ene ikke føler, at der bliver hjulpet nok derhjemme, men den manglende lyst til store familiemiddage med svigermor bliver også nævnt. Det hele toppes så af med en efterlysning af mere intimitet og nærvær i hverdagen. Udfordringen er, at det skaber et dilemma for den, der sidder i den modtagende ende. Hvordan skal partneren vide, hvad der er vigtigst, hvad der skal tages stilling til, og hvad der måske skal arbejdes på at ændre?

Tillad mig at male et billede for dig ved at bruge en lille tennisanalogi. Når man sætter et parti i gang, serves der naturligvis kun med én bold. Det er af den simple årsag, at hjernen ikke kan koncentrere sig om mere end én gul ting, der kommer farende. Man kan ikke positionere sig rigtigt, få den korrekte fodstilling og skyde bolden retur, når der kommer endnu en bold i høj fart mod dig. Det samme gælder, når det kommer til samtalen: Hvis du vil have, at din partner skal lytte godt efter, så skal du vælge det emne, der fylder mest. Dette giver din partner mulighed for at reflektere over, hvad du har på hjertet og pladsen til at stille de rigtige spørgsmål. 

‘Jamen, betyder det så, at jeg ikke må have flere ting, jeg gerne vil tale om?!’ kunne du måske fristes til at tænke. Jo, du må i teorien have en lang liste af emner, der har fyldt indeni, men du bliver nødt til at respektere, at du sidder overfor et menneske, der simpelthen ikke har båndbredden til at levere svar og løsninger på alting samtidigt. Når et emne er talt færdigt (eller lagt til side til senere undersøgelse), kan du spørge, om der plads til en ting mere. 

Når du bliver tvunget til at tale om en ting af gangen, giver det dig også mulighed for at mærke hvad, hvorfor og hvordan, du gerne vil tale om emnet. Det skaber meget bedre samtaler mellem dig og din partner, som også resulterer i, at der potentielt er overskud til at tage næste punkt på listen.

Rigtig god samtale… om én ting af gangen.

Kh

//Mikkel

“Jeg troede da, at du elskede at tage til Tenerife med min søster?!”. Når vi har været i en relation i længere tid, kan det ske, at vi begynder at tage hinandens behov for givet. Vi antager slet og ret, at vi kender vores partner så godt, at det ikke længere er nødvendigt at spørge ind til hinandens behov. For vi ved jo med sikkerhed, at vores partner ikke gider at spise frokost med Niels og Julie, og hader desuden laks. 

Eller gør vi?

Det kan ikke undgås, at vores præferencer ændrer sig i løbet af livet. Vi er ikke den samme person, som vi var for bare få år siden. Alder, job, venner, miljø og ikke mindst vores partner gør, at der opstår nye interesser, og derfor nye behov. Men vi har en tendens til løbende at glemme at tjekke ind med hinanden. Det kan der naturligvis være flere grunde til. Måske kan du ikke overskue, at der potentielt ligger en konfliktfyldt samtale i, at sommerhuset ikke trækker længere på samme måde? At behovet for, at ferien er blevet mere end at sole sig på en ferieø i Spanien? Eller også har du måske selv glemt at mærke efter og tage ansvar for, om du egentlig får dine egne behov opfyldt?

Hvilke ingredienser skal der egentlig til for, at en samtale om potentielt sårbare emner, bliver ekstraordinært gode? At man går fra snakken med en følelse af at være blevet set, hørt og forstået og mere bevidst om sig selv og sin situation.

Der skal hovedsagelig to ingredienser til: Ti stille, og lyt aktivt.

Interessant nok kan de to ingredienser være svære at mestre. Især når du sidder overfor et menneske, der har noget på hjerte. Der går ikke mere end to sekunder før, at løsningerne bliver lagt frem på bordet. “Jamen, hvis du er stresset, så skal du da bare lave mindre!” eller “Ej, hvorfor går du ikke bare fra ham/hende og finder en ordentlig kæreste? Det er jo spild af din tid!”

Men det er sjældent, at andres hurtige konklusioner brygget ud fra egne (ikke altid gode) erfaringer, bliver aha-oplevelse for den modtagende part. Og efter at man har siddet igennem ens samtalepartners dundertale om ‘nemme’ løsninger, kan det føles som en noget tom omgang. Du er overhovedet ikke blevet klogere på dig selv, situationen eller er kommet tættere på en løsning. For uanset hvor mange gode og velmenende råd du får, er det kun løsninger, der kommer indefra. Det er dem, du selv bevidst tager, der rykker dig.

Sådan bruger du de to ingredienser.

Tænker du nogensinde på, hvor vigtig samtalen i relationen er? I hverdagen er det jo bare det værktøj, vi bruger, når vi skal bede om smørret, sikre at chaufføren drejer til venstre i stedet for højre. Eller aftale hvem der henter efter fodboldstævnet, så afkommet ikke selv skal vade 25 kilometer.

Når man har en god samtale, skal man respektere hinandens ‘rum’ – eller ‘butik’ som jeg kalder det. For herinde har man gennem livet samlet og stablet alle sine personlige erfaringer, tanker, refleksioner og følelser. Det er med andre ord ens selvopfattelse, og det vil man jo som udgangspunkt kere en del om.

Forestil dig at du sidder inde i din ‘butik’, og pludselig flåes døren op. Ind kommer din partner stavrende rundt med store mudrede støvler og vælter dine ting ned af hylderne, som du så møjsomt har opstillet. Det er den følelse, man sidder med, når ens partner kommer med anklager om måden man er til på i relationen. Lad mig give dig et par eksempler på hvordan det kunne lyde:

“Jamen du har jo ikke lyst til at forbedre dig”

“Du er altid så uinteresseret i mine veninder”

“Ej, hvor er du bare vred at se på!”

Ja, man kan næsten mærke, hvordan kæberne spændes.

Bliv i din egen butik

Her kommer der et par øvelser, som hjælper dig til at blive i din egen butik og samtidig træner dig i at banke pænt på, hvis du gerne vil have din partner skal deltage i en ligeværdig, respektfuld og potentiel sårbar samtale.

Vær opmærksom på, hvad der er din oplevelse af virkeligheden, og hvad der er din partners. I stedet for at stemple samtalen med dine konklusioner, så træk vejret, og spørg om dine observationer holder.

Den dårlige måde:

“Jamen, du har jo ikke lyst til at forbedre dig!”

Den gode måde:

“Jeg sidder med fornemmelsen af, at du ikke har lyst til at arbejde på vores forhold. Er det bare mig, eller er der noget om det?”

Den dårlige måde:

“Du er altid så uinteresseret i mine veninder”

Den gode måde:

“Det føles i mig som om, at du ikke har en interesse i mine veninder. Mærker jeg forkert?”

Den dårlige måde:

“Ej, hvor er du bare vred at se på!”

Den gode måde:

“Du virker meget vred på mig lige nu. Har du lyst til at fortælle mig, hvad der foregår inde i dig?”

Det er vigtigt, at I som par ikke glemmer at lege. Og når jeg skriver lege, så mener jeg det i ordets bogstaveligste forstand. Om det er at spille tennis, gå til lancier, putte ærter i hinandens næser, eller lege fangeleg i frottésokker, er sådan set underordnet. Det handler om, at I bevidst flytter jer væk fra ‘det praktiske rum’ i jeres forhold. Derinde hvor der er et skrigende barn, der skal presses ned i et par overtræksbukser, og hvor der skal afleveres halvårsbudgetter og steges frikadeller. 

Er legen ikke til stede, risikerer I at miste en meget vigtig komponent i relationen: Letheden.