Category: Kommunikation i parforholdet

Når du skal have svære samtaler med din partner, skal du helst være følelsesmæssig bevidst om, hvad der foregår indeni. For jo mere du er opmærksom på, hvilke følelser der bevæger sig i dig – desto bedre kan du sikre, at de ikke kommer til at diktere samtalen.

Vi er dog ikke altid lige gode til at tage en følelsesmæssig biopsi, inden vi bevæger os ind i svære samtaler, eller bliver bedt om at deltage i én. Så her er en lille daglig øvelse, du kan lave for at begynde at holde dig bedre ajour med dagens indre vejrudsigt. Og med tiden, vil du hurtigt kunne mærke svære og destruktive følelser, du skal være opmærksom på, inden du bevæger dig ind i samtalen.

KANARIEFUGLEN
I gamle dage tog man kanariefugle med ned i kulminerne. De drattede nemlig om, hvis der var høje koncentrationer af kulilte. Lå fuglen i bunden af buret, vidste minearbejderne, at den var gal, og at de skulle op. På samme måde, skal du også bruge din indre kanariefugl. Ikke for at stoppe dig for kvælningsdød i dit parcelhus. Men for at informere dig om, hvilke følelser, der kan kvæle dine vigtige samtaler.

Her kommer øvelsen:

Start med to til tre gange om dagen at sende din lille mentale fugl ind og mærk efter, hvad der foregår i dig selv. Brug 2 minutter i stilhed om morgenen, når du alligevel sidder på toilettet. Brug lidt tid i bilen på vej hjem, og inden du skal sove.

Spørg dig selv: Hvordan har jeg det lige nu? Er jeg glad, sur, ked af det, frustreret eller måske neutral? Hvad er den lille ting, der gnaver eller nager dig nede i mavsen? Er jeg sulten, eller sagde min partner noget i går, som stadig går mig lidt på?

Efter et stykke tid, kan du begynde at sende piphans af sted, når der skal kommunikeres om større eller mindre omtålelige emner med din partner.

Du vil med tiden opdage, hvordan det styrker din opmærksomhed på dit følelsesapparat og din mulighed for bedre at tage dig af dem. For du er ikke dine følelser. Det er nogle du har.

God flyvetur.

Kh //Mikkel

Har du tænkt over hvor tit, du ikke får fortalt om en opstået usikkerhed, behov eller en bekymring, du har i din relation. Men at du i stedet for at sætte ord på dette, begynder at skælde ud, eller bebrejder din partner? Det ender sjovt nok aldrig specielt godt og gør heller ikke noget godt for jeres forhold?

Vi har alle en tendens til at gøre det. Og det er altid, når vi føler, vi mister forbindelsen til vores partner. I stedet for at bevidst at udtrykke os sårbart, finder vi jagtgeværet frem. For tænk nu, hvis du bad om mere kærtegn, men din partner informerer dig om, at der ikke er mere at hente på den konto. Av. Nej, så hellere gå til angreb.

Selvom det måske kræver et ekstra tilløb og dybe vejrtrækninger, er det i længden markant bedre for dit forhold, at du tydeligt og sårbart fortæller om dine behov. Det er ikke alene bedre for dit eget selvværd, men en langt mere effektiv måde at holde din relation vedlige. Og så holder du samtidigt de skadelige skænderier på et minimum. 

Så næste gang du mærker vrede, frustration – så stop op og træk vejret. Hvad handler vreden eller frustrationen om? Hvad er det, der gemmer sig bag den umiddelbare følelse? Kan det være, at det i virkeligheden handler om, at du ikke føler dig forbundet med din partner?

Lad mig give dig nogle eksempler.

Sagt i vrede:  “Du gider aldrig at hjælpe til derhjemme!” 

Sagt i sårbarhed: Jeg savner at føle du er en del af vores relation og tager ansvar.

Sagt i vrede: “Nåh, så skal du ud og spille tennis igen?!”

Sagt i sårbarhed: Jeg savner at mærke, at du vil være sammen med mig.

Sagt i vrede: “Du er sørme glad for at tale med Christian fra økonomi, hva!”

Sagt i sårbarhed: Jeg savner at du også taler tæt med mig og vi deler vores tanker og følelser

Rigtig god samtale.

Kh

//Mikkel

Det hænder, at jeg i sessioner med mine klienter spørger, om de ved, hvad de har af følelsesmæssige behov i deres parforhold. Hvad skal der til for at deres partner gør, at de føler sig elske og ønsket. På dette tidspunkt bliver der tit meget stille i samtalen. Andre gange bliver et fysisk behov hurtigt trukket op af hatten: Alenetid i form af en løbe- eller cykeltur.

Men det har en konsekvens, når vi går rundt med ubevidste og uforløste behov. Resultatet er, at mange går over på i sin partners butik, og kun opfylder deres behov. Dermed ubevidst tilsidesætter sine egne. Nogle kompenserer ved at få deres behov mødt uden for hjemmet. I nogle tilfælde kan det f.eks. komme til udtryk i utroskab eller en lidt for morsom trang til at have mange aftaler med vennerne, cykelholdet eller arbejdet. Resultatet er, at du langsomt mister forbindelsen til din relation. Og det vil din partner kunne mærke.

Det kan være udfordrende at finde ind til dine behov. Så her er der tre spørgsmål, der kan få gang i din behovskarrusel: 

1. Hvornår føler du dig set af din partner?

2. I hvilke situationer længes du efter, at din partner ser dig mere?

3. Hvad mærker du, når du føler dine behov bliver mødt?

    

Hvis du har svært ved at mærke efter, så er det altid en god ide at spørge sin partner, hvilke behov de har. Det giver tit inspiration til at mærke, om det vækker noget en. Hvis ikke andet, så bliver du klogere på den, du er i relation med.

God behovsjagt.

Kh

//Mikkel

Så blev du sat i stævne. Din partner har i et stykke tid gået med noget svært indeni, som der er behov for, at få talt om. Det er bare ikke altid, at vi er lige gode til at være i en konfliktfyldt samtale. Eller modtage kritik af os selv. Måske kan du genkende en eller flere af følgende reaktioner:

· Efter at der kun er blevet talt kort, begynder du at modargumentere heftigt. 

· Du bliver spurgt om du overhovedet lytter, eftersom dine øjne flakker rundt i lokalet. 

· Dit kropssprog og ansigtsudtryk afslører, at du hellere end gerne vil undgå samtalen.

Din partner er nok ikke helt vild med din reaktion(er), da de alle kuldsejler samtalen. Udfordringen er, at får I ikke talt sammen om, hvad der skal justeres af behov i jeres relation, kan det koste dyrt i længden.

Her får du et lille fif til, hvordan du kan træne dig selv i at give mere plads til, at din partner kan få talt ud. 

TRÆK DIG SELV UD AF SAMTALEN

Forestil dig, at du er publikum i en fuld teatersal. Lyset dæmper sig, og der bliver stille. 

På scenen stiller en skuespiller sig på de skrå brædder, og begynder en monolog. Men forestillingen er ikke helt det, du havde forestillet dig. Spørgsmålet er, om du ville rejse dig op fra sædet og råbe din utilfredshed ud over publikum? Måske begynde at sidde og pruste i protest over, at du havde forventet noget andet – og efterfølgende larmende forlade salen? Nok ikke. 

Brug den samme tilgang, når din partner skal have plads til at udtrykke sig. Dit ansvar er at forholde dig stille, neutral og lyttende. Også selvom du måske ikke helt føler for, det du oplever, er det lige det du havde håbet på. 

Prøv at give det et bevidst forsøg næste gang, din partner har noget på hjertet.

God forestilling.

Kh

//Mikkel

Hvornår begynder et forhold at gå skævt? Det spørgsmål får jeg ofte af mine klienter. Svaret er, at der er intet ‘normalt fungerende’ forhold, der fra den ene dag til den anden pludselig eksploderer i utroskab, mistillid og monumentale skænderier. Det sker fordi vi langsomt og over tid, mister forbindelsen til hinanden. 

Hver især går vi dagligt rundt med små bekymringer, drømme og skiftende behov, som vi har brug for at vende. Men der skal jo købes ind, sættes vasketøj over – og om lidt kommer naboerne til millionbøf. Så vi glemmer, eller udsætter samtalerne om, at vi er to mennesker i et forhold – der konstant er i bevægelse. 

TJEK DAGLIGT IND MED HINANDEN

Et meget vigtigt sted at sætte ind er at sørge for at I får talt sammen. Og helst dagligt. Et naturligt sted er når I kommer hjem fra arbejde. For her har I været adskilt det meste af dagen. Det behøver ikke at være en lang seance. Tit er 5 minutter nok. Det vigtigste er, at I er mentalt til stede, og giver plads til at lytte til hinanden.

Stil det enkle men uhyre vigtige spørgsmål: Hvordan har du det? I dette spørgsmål ligger der et ønske om, at din partner deler med dig, hvad der foregår indeni, som er vigtigt for dig at vide.

Der er ingen krav til, at svaret hver gang skal være meget sårbart, handle om tvivl, frygt eller bekymringer. Det kan lige så godt være en lille tanke, en rar oplevelse der fylder, eller måske en netop opstået drøm. 

Det kan måske i starten virke lidt fjollet at bruge tid på nu, når kartoflerne skal sættes over, og sokkerne skal foldes. Men at I bevidst og ansvarsfuldt vælger og prioritere at værne om den følelsesmæssige side af jeres relation på daglig basis, sikrer at I hele tiden, holder jer forbundne. At dele både store tanker og små sårbarheder sørger også for at I træner at holde kommunikationen åben, og opretholder et intimt rum mellem jer. Og dette skaber tryghed.

Rigtig god samtale.

KH

//Mikkel

PS. Det er lige så effektivt at stille det samme spørgsmål til dine venner, familie eller andre relationer, der står dig nært. Resultatet bliver det samme.

Jeg har gennem en længere tid marineret over hvad opskriften er på forhold med lang holdbarhed. Dette, er jeg er kommet frem til, er en af de vigtigste ingredienser:

Du skal være villig til at være tilstede i en konfliktfyldt samtale 

– på en følelsesmæssigt autentisk og ansvarlig måde.

Tillad mig at pakke sætningen lidt ud. 

Hvis du vil være i en langvarig relation, kræver det at du er villig til at tale om ting i dit forhold, der er ukomfortable. Kommunikation omkring større eller mindre behov er essentielt for jeres relation på den lange bane.

Når vi får kritik i en samtale (som vi i forvejen ikke har glædet os til), opstår balladen. At få at vide at man ikke er nok til stede, ikke viser nok interesse for jeres fælles liv, eller på anden måde ikke lever op til din partners behov, vil ofte starte en myriade af følelser. Vrede, frustration, sorg, afmagt, skyld og måske skam. Alle følelserne, der opstår, er naturlige. Men det er, hvad vi gør med dem, og hvor meget magt de skal have, der er det vigtige.

Kunsten er at bevidst kunne være til stede i samtalen hvor du ikke er dine følelser, men at du har følelser. Følelser alene må ikke diktere resultatet af jeres samtale. 

Prøv under samtalen at være opmærksom på, hvad der opstår i dig og hvorfor. Tag ansvar for, hvad du mærker. Observer følelserne uden tankeløst at handle ud fra dem. 

Her er et par eksempler:

At være sine følelser (jeg reagerer): Du er for langt ude at høre på!

At have sine følelser (jeg observerer): Jeg kan mærke at jeg bliver vred når jeg får kritik.

At være sine følelser (jeg reagerer): Jeg ser ingen ide i at være i det her forhold!

At have sine følelser (jeg observerer): Jeg føler, at jeg trækker mig, når jeg bliver kritiseret.

Med tiden vil du opleve, at du bliver i stand til at være til stede med dine følelser i samtalen uden, at de overtager styringen. Resultatet er at du bliver bedre til at tage ansvar for dine følelser og vil kunne kommunikere meget mere effektivt.

Her er lidt bonusinformation. Denne måde at være bevidst og tage ansvar i en samtale på er universel og du kan også bruge den over for venner, familie, kollegaer og samarbejdspartnere. 

Kh

//Mikkel

For en del år siden besluttede jeg radikalt at ændre den måde jeg tog følelsesmæssigt ansvar for mig selv, mine omgivelser og parforhold. Det var gået op for mig, at jeg ubevidst kun handlede på, hvad jeg havde lyst til og føltes bekvemt. Blev det ubehageligt eller uoverskueligt, havde jeg primært to reaktionsmønstre. Enten veg jeg udenom som en vampyr, der viger væk fra hvidløg. Eller også tog jeg boksehandskerne på, gik i ringen, og forsvarede mig med et eneste mål: At få retten til ikke at handle.

Den strategi havde gennem mit liv haft en høj pris. Den højeste var mit ægteskab.

Ved at begynde og stille mig selv tre grundlæggende spørgsmål, kunne jeg identificere, hvornår og i hvilke situationer mit ansvar var underfrankeret. De gjorde mig i stand til bevidst at kunne ændre mine uheldige mønstre, og træne mig selv i at handle. Også selvom det i starten ikke var specielt morsomt.

Prøv at stille dig selv spørgsmålene, og tag en lille status på hvordan dit ansvar har det: