Den præcise mand skaber tryghed

Den præcise mand skaber tryghed

Jeg møder mange mænd, der leder efter et svar på et simpelt spørgsmål: Hvordan er man egentlig en mand i dag?

Mit svar er lige så simpelt – men det kræver noget af dig: Du skal være præcis.

Det er vigtigt at sige, at du ikke skal forveksle præcision med styrke i den klassiske forstand, som mange mænd er opdraget til. At være stærk – fysisk, økonomisk, karrieremæssigt – er gode egenskaber. Men de fortæller intet om, hvem du egentlig er indeni. Det kan efterlade mennesker omkring dig i utryghed, fordi de ikke ved, hvor de har dig. Styrke uden præcision bliver hurtigt tolket som hårdhed, kontrol og skaber følelsesmæssig afstand.

Din styrke bruges til at tage ansvar for, at kommunikere præcist hvem du er, hvad du kan, og hvor der er plads til forbedringer. Det betyder, at du er bevidst om, hvad du siger, og hvorfor du siger det. Du fremstår ikke som et hårdt, urokkeligt egetræ, der aldrig bøjer sig. Men som en mand, der kan bruge sin styrke til at stå fast i sine meninger, vise sin sårbarhed – og samtidig tage ansvar for at justere, når virkeligheden viser, at noget skal ændres.

Når jeg er præcis, betyder det for eksempel:
– At jeg siger det, jeg mener, fordi jeg har mærket efter, hvad jeg føler.
– At jeg tør indrømme, når jeg tager fejl – og rydder op, undskylder og justerer mig.
– At jeg kan sige: “Jeg ved det ikke” – i stedet for at svare uldent.
– At jeg tør fortælle dig, når du overvælder mig.
– At jeg er villig til at lytte til kritik.

Det betyder at være præcis

Når jeg er præcis, ved du altid, hvor du har mig. Og det skaber en grundlæggende tryghed – både for mig selv og for de mennesker, jeg er tæt på.

Spørg dig selv:

Spørg dig selv:

– Er jeg tydelig nok i mit forhold, når det kommer til mine behov og grænser – eller håber jeg, at min partner selv gætter sig til dem?

– Ved mine børn eller kollegaer, hvornår jeg er til stede – og hvornår jeg er overvældet?

– Kan jeg indrømme, når jeg ikke har svaret – eller holder jeg fast i en facade af kontrol?

– Hvornår var sidste gang, jeg sagde undskyld og reelt justerede mig?
– Og hvad ville der ske, hvis jeg trådte mere præcist frem i mit liv – både som mand, som partner og som menneske?

Du behøver ikke svaret med det samme. Men bare det at stille spørgsmålene, er første skridt mod at blive mere præcis.

Kh

//Mikkel

Tag ansvar for det, der sker i relationen

Kontakt Mikkel Braginsky – coach for mænd og par i København og Nordsjælland online.

Hvis du kan mærke, at noget i dine relationer kalder på mere klarhed, tilbyder jeg en 15 minutters gratis indledende samtale.

I min coaching arbejder jeg med mænd og par, der vil blive mere præcise i det, de mærker, siger og gør – og tage mere ansvar for det, der sker mellem dem og de mennesker, de står tæt på.

Jeg tilbyder coaching for mænd og par i København og Nordsjælland – samt online.

Hvem er en god coach for mænd i Danmark?

Hvem er en god coach for mænd i Danmark?

Der er noget i tiden. Flere og flere mænd begynder at mærke, at det, der tidligere fungerede – isolation, tavshed, alene-ansvar – ikke længere er holdbart. Vi er i bevægelse. Vi begynder at stille spørgsmål ved vores relationer, vores formål og vores måde at være i verden på.

Med den bevægelse er der ét centralt spørgsmål, der står frem:

Hvor går du hen som mand, når det ikke bare handler om at optimere din karriere – men om at forstå dig selv, dine relationer og dine følelser?

Det spørgsmål får jeg ofte. Så lad os dykke ned i det: Hvem er en god coach for mænd i Danmark?

I denne artikel får du mit faglige bud – fra mit perspektiv som coach, mandegruppefacilitator og forfatter, der i årevis har arbejdet med mænds identitet, følelsesliv, ansvar og relationer.

Hvad kendetegner en god coach for mænd?

At arbejde med mænd kræver mere end en certificering. Det kræver forståelse for, hvordan mænd ofte navigerer i deres indre liv, hvilke udfordringer, indre konflikter og mønstre de står med – og evnen til at facilitere et rum, hvor både styrke og sårbarhed kan få lov at være der.

Men noget af det allervigtigste er kemien mellem coach og klient. Uden tillid – ingen udvikling.

Her er fire centrale elementer, du bør kigge efter, når du søger en coach som mand:

1. En god coach taler ansvar – ikke skyld

Når vi som mænd bliver udfordret, er der ofte én ting, der mangler først: ejerskab.

En god coach giver dig ikke skyld – han viser dig, hvor du har indflydelse og valg. Ansvar er ikke en byrde, det er et afsæt. Det er dér, forandringen starter.

Du har ikke brug for at blive fikset – du har brug for at blive bevidstgjort.

2. En god coach hjælper dig med at finde formål

Mange mænd kommer til mig og siger:

Jeg har det hele – men jeg mangler noget. Jeg ved bare ikke hvad.”

Nogle gange er det tomhed. Andre gange er det uro, frustration eller en længsel efter noget dybere.

En god coach hjælper dig med at finde svar på:

· Hvad driver dig?
· Hvor er du på vej hen?
· Hvad er meningsfuldt for dig – og ikke bare for andre?
· Hordan kan du tage bedre ansvar for dit liv?

For uden formål er livet en række to-do’s uden retning.

3. En god coach giver dig plads til at finde dine behov

Mange mænd er gode til at vide, hvad andre har brug for – men dårlige til at mærke deres egne behov. Især de følelsesmæssige.

En stærk coach stiller spørgsmål som:

· Hvad har du brug for som mand?
· Hvad er det, du længes efter?
· Hvem bliver du, når du tilsidesætter dig selv igen og igen?

Kan du besvare det med ærlighed, er du allerede langt.

4. En god coach tør tale om sårbarhed uden at gøre dig svag

Sårbarhed er ikke en følelse – det er en tilstand: At turde være ærlig. At turde sige, “det her gør ondt” – uden at forklare det væk. Det er en styrke, ikke en svaghed.

En god coach rummer sårbarheden. Han/hun bærer den med ro, så du ikke står alene med den.

Eksempel fra min praksis

En mand kom til mig midt i sit ægteskab. Han var far, partner, leder og hovedforsørger. Men han havde mistet sig selv undervejs. Han vidste, hvad andre havde brug for – men ikke hvad han selv savnede.

Vi gik en tur, og han sagde:

“Jeg er god til at være der for andre – men jeg aner ikke, hvordan jeg skal være der for mig selv”

Det blev vores fælles udgangspunkt. Vi arbejdede med to spor:

· Hvilke behov har du tilsidesat?
· Hvad ønsker du dig, som du ikke tør sige højt?

Først dér kunne vi begynde at tale om retning, ansvar og nye valg i hans liv.


Så hvem er en god coach for mænd i Danmark?

Mit svar er dette:

En god coach for mænd i Danmark er én, der:

· Har erfaring med mænds indre liv, relationer og identitet
· Arbejder med ansvar, formål, behov og sårbarhed
· Forstår, at mænd ikke flytter sig af pres – men af klarhed
· Både kan tale til dit følelsesliv og ind i dit mod
· Hjælper dig med at handle, mærke og forandre

Hvis du er mand og står i noget, der er vigtigt – men svært at navigere i alene – så er du velkommen til at tage fat i mig.

​​Bliv mere præcis i dine relationer

Mikkel Braginsky – coach for mænd og par

Hvis du kan mærke, at du gerne vil arbejde mere konkret med det, der sker i dig og dine relationer, tilbyder jeg en 15 minutters gratis indledende samtale.

I min coaching arbejder jeg med mænd og par, der vil træne evnen til at forstå sig selv tydeligere, kommunikere mere præcist og tage mere ansvar i deres relationer.

Jeg tilbyder coaching for mænd og par i København og Nordsjælland – samt online.

Hvordan levede de lykkeligt til deres ende?

Hvordan levede de lykkeligt til deres ende?

I vores kultur har vi gennem generationer haft et ‘disney-illusion’ af, hvordan en relation skal være, føles og se ud. Allerede som børn lærer vi, at prinsen altid rider afsted med prinsessen i solnedgangen, forelskede og lykkelige til deres dages ende.

Men eventyret lærer os intet om, hvordan man håndterer de svære følelser, tvivl og uenigheder, der naturligt opstår i en relation. Spørgsmål opstår som: Er der noget, du mangler, eller har lyst til, men ikke siger til mig? Når du pludselig bliver stille, er det så fordi, du er i tvivl om vores fremtid? Ønsker du egentlig de samme ting i fremtiden, som jeg gør?

Her kommer forholdet – som Bambi – på glatis. For vi er ikke blevet skolet i, at kærlighed også rummer friktion, forskelligheder og øjeblikke af tvivl. Samtidig er vi heller ikke forberedt på, at vores partner til tider har andre følelser og meninger. Følelser og meninger, der ikke nødvendigvis stemmer overens med vores egne forestillinger.

(Artiklen fortsætter nedenunder)

Få råd og øvelser direkte i din inbox

Læs i persondatapolitikken om hvordan jeg behandler dine oplysninger

Disney-illusionen får os til at skubbe alt det besværlige ud i baglokalet. Vi holder fast i billedet af, at kærlighed skal være gnidningsløs. Hver gang vi undgår at have de svære samtaler, vokser der en stille afstand mellem os. Vi begynder at gætte på, hvad den anden mon tænker og føler.

Det skal der laves om på.

Fem spørgsmål der skaber plads til tvivl

For at hjælpe jer på vej, kan I bruge disse fem spørgsmål som en ramme. De handler ikke om at finde det perfekte svar. De handler om at skabe et sprog sammen, hvor uenighed og tvivl kan være en del af et udviklende forhold:

· Hvordan kan vi stille hinanden svære spørgsmål uden, at det føles som kritik?

· Hvad gør dig mest utryg, når jeg bringer et svært emne op? Og hvordan kan jeg møde dig mere trygt?

· Hvornår har du sidst følt, at jeg virkelig lyttede til dig? Hvad gjorde jeg, som jeg kan gøre mere af?

· Hvordan kan vi minde hinanden om, at uenighed eller tvivl ikke betyder, at vi er forkerte for hinanden? Det betyder bare, at vi har noget vigtigt at undersøge.

· Hvilke aftaler kan vi lave for at blive bedre til at tage de samtaler? De samtaler, vi ellers har det med at skubbe væk.

I får ikke svarene på én gang, og det er heller ikke meningen. Men hver gang I tør stille et af spørgsmålene, kommer I lidt tættere på et forhold, der kan rumme mere, end eventyret nogensinde lærte jer.

Rigtig god samtale.

Kh

//Mikkel

Fra teori til handling

Mikkel Braginsky coacher mænd og par – fokus på ansvar, kommunikation og relationer

Hvis du kan mærke, at du gerne vil omsætte refleksion til konkret handling i dine relationer, tilbyder jeg en 15 minutters gratis indledende samtale.

I min coaching arbejder jeg med mænd og par, der vil træne evnen til at forstå sig selv tydeligere, kommunikere mere præcist og tage mere ansvar, når det gælder.

Jeg tilbyder coaching for mænd og par i København og Nordsjælland – samt online.

​​Parforholdet er en holdsport

​​Parforholdet er en holdsport

Eksperterne har prøvet i 11 sæsoner af ‘Gift ved første blik’. Hvorfor er det ikke lykkedes dem at gøre parrenes forhold langtidsholdbare? Årsagen er et helt fundamentalt område. Det er desværre det samme område, der gør, at halvdelen af det ‘virkelige livs’ parforhold heller ikke klarer skærene.

Når parret for første gang møder hinanden, er de ikke bevidste om det. De er med det samme gået i gang med en holdsport, hvor en samtalekultur skal opbygges. Den skal ikke kun tage sig af de emner, man er enige om. Den skal også rumme de tvivl, bekymringer og usikkerhed, der naturligt opstår, når to mennesker skal lære hinanden at kende.

I holdsport har vi et ansvar for at få spillet til at flyde og fungere. Når det ene hold scorer, lægger det andet sig ikke ned og græder i grønsværen. De samme vilkår gælder i et forhold. Du skal kunne lytte til din partner. Du skal acceptere at høre, at du ikke altid er perfekt, og at din partner til tider slår sig på dig.

Få råd og øvelser direkte i din inbox

Læs i persondatapolitikken om hvordan jeg behandler dine oplysninger

Tal om tvivlen, før den vokser sig stor

Hvis muligheden ikke findes for at tale om tvivl og bekymringer, begynder der at vokse en knude af usikkerhed. Ingen af parterne ved, hvordan de skal tage sig af den. En tvivl, der skyldes manglende evne til at afklare reaktioner og mønstre. Den efterlader spørgsmål om, hvad der egentlig foregår hos den anden.

Derfor er det vigtigt, at I som par tager snakken om, hvordan I håndterer kritik fra hinanden. Samtidig handler det ikke om kun at insistere på at fremstå højpoleret. For i de svære samtaler ligger muligheden for at justere måden, I er sammen på.

Hermed en opfordring til at spørge hinanden: Hvordan føler du at jeg modtager kritik fra dig? Hvordan kan jeg blive mere imødekommende overfor dig, når du har noget på hjertet?

I skal ikke vinde over hinanden – I skal vinde sammen, som det hold I er.

Rigtig god samtale.

Kh

//Mikkel

Fra teori til handling

Mikkel Braginsky coacher mænd og par – fokus på ansvar, kommunikation og relationer

Hvis du kan mærke, at du gerne vil omsætte refleksion til konkret handling i dine relationer, tilbyder jeg en 15 minutters gratis indledende samtale.

I min coaching arbejder jeg med mænd og par, der vil træne evnen til at forstå sig selv tydeligere, kommunikere mere præcist og tage mere ansvar, når det gælder.

Jeg tilbyder coaching for mænd og par i København og Nordsjælland – samt online.

Første skridt til at håndtere kritik i dit parforhold

Første skridt til at håndtere kritik i dit parforhold

Det er sårbart, når vi mere eller mindre frivilligt stiller op til en svær samtale med vores partner, hvor overskriften er kritik af ens indsats i relationen. Det er de færreste, der fra naturens side klapper i hænderne, når man får at vide, at man ikke har gjort den man elsker ked af det.

For at undgå ubehaget, har vi mange forskellige ubevidste strategier, vi trækker op af hatten i selvpreservationens navn. Ofte bliver modangrebet, at brokke sig eller klage over, at man overhovedet skal finde sig i at modtage kritik.

“Jeg føler mig simpelthen så forkert, når du kritiserer mig.”

“Det er utroligt, at vi altid skal til at tale om, hvor forkert jeg er!”

“Jeg kan åbenbart ikke finde ud af at være i en relation”.

Fokuset er flyttet fra selve kritikpunkterne, til en diskussion om det at få kritik.

Formålet med samtalen er faldet pladask på gulvet, og vi er nu i gang med at etablere en kultur, hvor der ikke er plads til at justere på forholdet. Hvorfor overhovedet forsøge at tale sammen, når samtalen alligevel ender i grøften? Endvidere skal vi bruge dage eller uger til at finde ind til hinanden igen.

(Artiklen fortsætter nedeunder)

Få råd og øvelser direkte i din inbox

Læs i persondatapolitikken om hvordan jeg behandler dine oplysninger

Når vi ikke kan tale om det, der er svært, opbygges der bunker af uforløste tvivl, tanker og bekymringer om relationens værdi – uden nogen havn at blive læsset af i. Det har konsekvenser for forholdets styrke og holdbarhed. Derfor er det vigtigt, at I som par finder en måde at justere jeres relation, så kritik ikke bliver en blindgyde, men en vej til udvikling.

Sådan starter I i det små

Start i det små – og giv nye mønstre plads:

· Tal om oplevelsen: Spørg hinanden, hvordan det er at give og modtage kritik. Det gør jer bevidste om, hvad der sker indeni, og hvor I skal være særligt opmærksomme.

· Lav en regel: Aftal at kritik handler om sagen – ikke om jeres værdi som mennesker.

· Indfør pauser: Hvis samtalen kører skævt, så tag en kort pause og vend tilbage. Det er bedre end at ende i grøften.

· Opsummer: Slut altid af med, at I begge nævner, hvad I tager med jer fra samtalen. På den måde sikrer I, at justeringerne faktisk får lov at leve.

· Små skridt: Spørg: ”Hvad er ét lille skridt, jeg kan tage, som vil gøre en forskel for dig, næste gang vi taler om noget svært?”

Det kræver mod og bevidsthed at bryde gamle mønstre – men det er netop her, jeres parforhold bliver stærkere.

Rigtig god samtale.

Kh

//Mikkel

Tag ansvar for det, der sker i relationen

Kontakt Mikkel Braginsky – coach for mænd og par i København og Nordsjælland online.

Hvis du kan mærke, at noget i dine relationer kalder på mere klarhed, tilbyder jeg en 15 minutters gratis indledende samtale.

I min coaching arbejder jeg med mænd og par, der vil blive mere præcise i det, de mærker, siger og gør – og tage mere ansvar for det, der sker mellem dem og de mennesker, de står tæt på.

Jeg tilbyder coaching for mænd og par i København og Nordsjælland – samt online.

​Forelskelse er ikke nødvendigvis nøglen til kærlighed

Forelskelse er ikke nødvendigvis nøglen til kærlighed

I fredags holdt psykolog Trine Hjorth Bønnerup fra ‘Gift ved første blik’ og jeg live kærlighedsbrevkasse under Golden Days festivalen. Her fik vi et interessant spørgsmål: Er forelskelsen nødvendig for en relations langtidsholdbarhed?

Det korte svar er nej. Et forhold behøver ikke antændes af en brændende forelskelse, hvor alt er regnbuer og enhjørninger. Men i vores kultur forventes det, at parforholdet altid begynder som et Disney eventyr. Mange føler sig derfor forkerte, hvis de ikke mærker forelskelsen, når de møder en ny partner. Ofte kan projektet blive dømt ude netop på grund af de manglende sommerfugle i maven. 

Forelskelse er faktisk en form for sindssyge. Vi bliver fyldt med en ursuppe af dopamin, oxytocin og serotonin, der kan få os til at føle, at alting giver mening lige nu. Vi bliver blinde for konsekvenserne af alle vores handlinger. 

Men, når vi bliver ældre, begynder vi at have mere styr på os selv, og vi ved i langt højere grad, hvad vi vil, hvad vi er gode til, og hvor der er plads til forbedringer. Vi står grundlæggende stærkere i os selv. Det betyder også, at kærligheden tit spirer på et helt andet fundament: Vi har samme værdigrundlag, interesser og kan hurtigt mærke en forbindelse til hinanden. Denne forbindelse bliver kun med tiden dybere og stærkere.

Få råd og øvelser direkte i din inbox

Læs i persondatapolitikken om hvordan jeg behandler dine oplysninger

Tre spørgsmål, hvis du ikke mærker sommerfuglene

Forelskelse er dejligt – det kan ingen nægte. Men skulle du møde en, hvor du ikke nødvendigvis mærker amorinerne i luften – så prøv at lægge mærke til, hvad der sker i dig. Her er tre spørgsmål, du kan stille dig selv.

· Hvordan har jeg det grundlæggende, når vi er sammen?

· Kan jeg være ærlig og vise hele mig selv her – også de sider jeg normalt gemmer væk?

· Er der plads til vores begges behov – eller tilsidesætter jeg mine egne?

God fornøjelse med kærligheden.

Kh

//Mikkel

Tag ansvar for det, der sker i relationen

Kontakt Mikkel Braginsky – coach for mænd og par i København og Nordsjælland online.

Hvis du kan mærke, at noget i dine relationer kalder på mere klarhed, tilbyder jeg en 15 minutters gratis indledende samtale.

I min coaching arbejder jeg med mænd og par, der vil blive mere præcise i det, de mærker, siger og gør – og tage mere ansvar for det, der sker mellem dem og de mennesker, de står tæt på.

Jeg tilbyder coaching for mænd og par i København og Nordsjælland – samt online.

Lad det gode fra ferien blive ved, efter hverdagen vender tilbage

Lad det gode fra ferien blive ved, efter hverdagen vender tilbage

Hverdagen sniger sig ind

Det lyder enkelt. Men det er det ikke altid.

Hverdagen har en måde at snige sig ind på, der gør, at de bedste intentioner drukner i aftenmad, deadlines og børnenes aktiviteter. Forbindelsen I fandt i ferien kræver ikke store gester – men den kræver bevidsthed og en lille smule vedligeholdelse.

Forskellen på at leve ved siden af – og med – hinanden

Der er en forskel, som jeg ofte taler med mine klienter om: forskellen på at leve ved siden af hinanden og at leve medhinanden.

I ferien lever I med hinanden. I hverdagen er risikoen, at I langsomt skifter til at leve ved siden af hinanden – uden at lægge mærke til det, fordi det sker gradvist.

Tre tegn på, at det er begyndt at ske:

– I taler primært om praktiske ting: madplan, økonomi og hvem der henter hvem.
– I er sjældent nysgerrige på, hvad der egentlig foregår indeni den anden.
– Det er lang tid siden, I har grinet rigtig godt sammen.

Kender I det? Så er det ikke fordi kærligheden er forsvundet. Det er fordi hverdagen har overtaget styringen.

Få råd og øvelser direkte i din inbox

Læs i persondatapolitikken om hvordan jeg behandler dine oplysninger

Et lille dagligt ritual gør en forskel

Forbindelsen I fandt i ferien er ikke væk – den er begyndt at sove lidt. Og den vækkes ikke med en stor romantisk gest en gang om måneden. Den vækkes med små, bevidste handlinger i hverdagen.

Det kan være så simpelt som:

– Ti minutter uden telefoner, hvor I spørger hinanden: “Hvad fylder hos dig i dag?”
– En aftale om at sige det højt, I sætter pris på ved hinanden – mindst én gang om ugen.
– At tage de tre spørgsmål ovenfor frem igen om en måned og se, hvad der har ændret sig.

Forbindelsen kræver ikke tid, I ikke har. Den kræver opmærksomhed, I vælger at give.

Kh

//Mikkel

​​Bliv mere præcis i dine relationer

Mikkel Braginsky – coach for mænd og par

Hvis du kan mærke, at du gerne vil arbejde mere konkret med det, der sker i dig og dine relationer, tilbyder jeg en 15 minutters gratis indledende samtale.

I min coaching arbejder jeg med mænd og par, der vil træne evnen til at forstå sig selv tydeligere, kommunikere mere præcist og tage mere ansvar i deres relationer.

Jeg tilbyder coaching for mænd og par i København og Nordsjælland – samt online.

Hvorfor er du sur?!

Hvorfor er du sur?!

Har du tænkt over, hvor mange af de konflikter i dit parforhold, du har haft med din partner? Hvor mange af dem viste sig at handle om noget, du forkert havde antaget?

Når man har dannet par i lang tid, antager vi ofte, at vi kender vores partner godt. Vi tror, vi ved, hvad de tænker, føler og vil reagere på. Men denne “tilkalkede” måde til, hvad der foregår hos den anden, skaber store udfordringer i et parforhold. Forudindtagetheder er en af parforholdets værste fjender. De gør, at jeres relation bliver svær at justere, når nye behov og livssituationer opstår.

For du har jo allerede besluttet, hvad det er, der foregår i din partners indre butik. Så hvorfor bruge tid på at tage snakken og undersøge emnet?

Når vi dovent antager i parforholdet, at vi kender svaret på forhånd, går det på sigt ud over relationen. Det skaber afstand, en masse unødige konflikter og er ikke til fordel for et sundt og langtidsholdbart parforhold.

Sidder I f.eks. ved middagsbordet, og din partner er stille, kan det hurtigt tolkes som vrede. Automatreaktionen: du bliver kort for hovedet. Kommer telefonen frem, imens I sidder i sofaen, kan det let antages som et forsøg på at undgå nærvær. Her ville det være naturligt at trække sig. Bliver du bedt om at gå ned med skraldespanden, kan det bestemt oversættes som kritik. Kritik af, hvor lidt du gør derhjemme.

Få råd og øvelser direkte i din inbox

Læs i persondatapolitikken om hvordan jeg behandler dine oplysninger

Sådan bryder du antagelser i dit forhold

Prøv gennem den næste uge at være mere undersøgende over for din partners reaktioner. Læg også mærke til, hvordan de påvirker dine egne. Læg mærke til én situation, hvor du opdager dig selv lave en antagelse i parforholdet.

I stedet for at reagere som du plejer, så stop op og registrér, hvad der sker, og spørg ind:

“Jeg lægger mærke til, at du er stille – hvad handler det om?”

Når I begynder at blive mere nysgerrige på, hvad der sker hos hinanden, kan I skabe et forhold. Det forhold bliver mere undersøgende og langt lettere at justere. Det bliver også fri for de antagelser og misforståelser, der ellers kan spænde ben for nærvær og kærlighed.

Jo mere nysgerrige I bliver på hinanden, jo mindre plads er der til antagelser.

Kh

//Mikkel

Fra teori til handling

Mikkel Braginsky coacher mænd og par – fokus på ansvar, kommunikation og relationer

Hvis du kan mærke, at du gerne vil omsætte refleksion til konkret handling i dine relationer, tilbyder jeg en 15 minutters gratis indledende samtale.

I min coaching arbejder jeg med mænd og par, der vil træne evnen til at forstå sig selv tydeligere, kommunikere mere præcist og tage mere ansvar, når det gælder.

Jeg tilbyder coaching for mænd og par i København og Nordsjælland – samt online.

Har I pakket det vigtigste. Jer selv?

Har I pakket det vigtigste? Jer selv

Når hverdagen ruller afsted, er der en del konflikter, bekymringer og tanker om vores partner og parforhold. Dem skubber vi til side. For der er madpakker, der skal smøres, og årsrapporter, der skal skrives. Samtidigt med, at overskuddet til konfliktfyldte samtaler kan ligge på et meget lille sted. Men, det har en pris ikke at vedligeholde ens relation løbende. Arbejdet og de praktiske gøremål stilner af, og sommerferien melder sig. Så har det uforløste med at komme op til overfladen. De ting vi har samlet til bunke og skubbet væk, har det med at finde op til overfladen og begynde at larme. Det sker, i det vi lægger os tilrette på badehåndklædet.

Hvorfor man pludselig synes, at ens partner går en på nerverne, vil ikke nødvendigvis være tydeligt. Ej heller hvorfor man måske mærker vrede, sorg eller frustration. Det er der bare uden at give en forklaring på hvorfor. Det kan være svært at håndtere den slags følelser. For det skulle jo være hyggeligt og afslappende med rosé og lange sløve dage.

Derfor er det godt ikke blot at pakke de tætsiddende speedos og faktor 20. Du skal nok tage faktor 30 med i stedet. I skal også pakke en indstilling om, at der skal være dybere samtaler om jer og jeres parforhold. Ligesom man skriver en huskeliste med, hvad der skal med i kufferten. Det er lige så legitimt og fornuftigt at skrive ned, hvilke temaer, følelser og bekymringer, der skal tales om.

Her er lidt hjælp til, hvilke emner listen

Få råd og øvelser til dig og dit parforhold

Læs i persondatapolitikken om hvordan jeg behandler dine oplysninger

Hvordan trives vi hver især i relationen?
– Føler vi os set, hørt og værdsat – og hvad kunne vi hver især ønske mere af?

Føler vi os forbundne?
– Oplever vi nærhed i hverdagen? Hvornår føler vi os tættest – og hvornår savner vi hinanden mest?

Hvordan går det med vores kommunikation?
– Kan vi tale ærligt og trygt med hinanden – også når det er sårbart eller svært?

Hvordan har vi det med intimitet og fysisk nærhed?
– Føles det trygt, rart og levende – eller er der noget, vi savner eller har brug for at tale om?

Hvad drømmer vi hver især om – sammen og individuelt?
– Er der noget i vores fremtid, vi skal tage fat på, støtte hinanden i eller justere kursen imod?

Aftal hvornår I skal tale sammen, så I sikre, at det bliver til noget og ikke bare ved tanken. Gå en tur, lig under parasollen eller find et sted på en klippe. Men for guds skyld, lad være med at tage samtalerne efter, at I har fået to flasker vin. Det er sjældent, at det kun er tømmermænd, man næste dag har det dårligt af.

Det er ikke altid let at tale om relationen og slet ikke, hvis der er noget negativt, der melder sig. Men husk, at denne type samtaler styrker jeres relation. De giver jer en dybere forbindelse og langtidssikrer jer som par.

Rigtig god sommerferie og samtaler.

Kh

//Mikkel

Fra teori til handling

Mikkel Braginsky coacher mænd og par – fokus på ansvar, kommunikation og relationer

Hvis du kan mærke, at du gerne vil omsætte refleksion til konkret handling i dine relationer, tilbyder jeg en 15 minutters gratis indledende samtale.

I min coaching arbejder jeg med mænd og par, der vil træne evnen til at forstå sig selv tydeligere, kommunikere mere præcist og tage mere ansvar, når det gælder.

Jeg tilbyder coaching for mænd og par i København og Nordsjælland – samt online.

Sæt dig selv til side

Sæt dig selv til side

I dag får du en opsang om at tage ansvar for at være gode forældre – også når man ikke længere er sammen. 

Det hænder, at jeg i min praksis arbejder med klienter, som er endt i uheldige skilsmisser. Ikke alene har bruddet været knapt så yndigt – men børnene er også blevet taget som gidsler.

Ingen skilsmisser er sjove, selvom at bruddet forløber så godt, som det nu kan. Det kan jeg selv skrive under på. Men, hvis du oveni et brud også står med følelsen af et massivt svigt, du skal sluge – ja, så begynder det at være en svær størrelse at håndtere ansvarsfuldt. 

Men lad os lige få en ting på det rene. Dit brud handler om dig og din tidligere partners følelser, og det faktum, at I ikke klarede skærene. Men, hvor ulykkelig situationen end er, så har I som forældre et ansvar: Jeres børn skal igennem en svær periode på den bedst mulige måde. For konsekvenserne for et barn, der står mellem sine forældre, der ikke kan udholde hinanden, kan være store. Det skaber loyalitetskriser, er enormt utrygt, og kan give frygt for sin egen eksistensberettigelse. Endvidere giver I som forældre et knapt så godt billede af, hvordan man som voksen håndterer konflikter. Du skal derfor gøre alt, hvad du kan, for at sætte dig selv og dine egne følelser til side.

Her får du tre råd til, hvordan du viser dine børn, at man tager ansvar for sig selv og tilstanden af sit forhold:

Få råd og øvelser til dig og dit parforhold

Læs i persondatapolitikken om hvordan jeg behandler dine oplysninger

1. Sæt barnets behov over jeres konflikter
Vis, at I som forældre stadig står sammen om at være deres trygge base. Undlad at tale negativt om den anden forælder foran barnet, og lad ikke jeres konflikt skygge for barnets behov. Den må du tage med dine venner eller din coach.. 

2. Giv barnet plads til sine følelser
Børn reagerer forskelligt – nogle trækker sig, andre bliver vrede eller kede af det. Brug tid på at anerkende de følelser, der opstår i dem UDEN at forsøge at fikse dem. Sæt ord på det, der sker: “Vi skal ikke bo sammen mere, men vi elsker dig lige meget begge to.” “Jeg forstår godt, at det er svært for dig, og du kan altid komme til mig og spørge.” Det giver barnet sprog og tilladelse til at føle.

3. Lav klare aftaler og hold dem
Børn har brug for forudsigelighed. Lav tydelige aftaler om samvær, ferier og hverdagen – og hold dem. Det giver ro og tillid. Og lad ikke barnet blive mellemmand i jeres kommunikation, når der er ændringer. 

Der er flere råd at hente i HANKØN

Julie Ralund og Flemming Møldrup, der tidligere dannede par og er forældre sammen, har skrevet bogen, ‘Slug kamelen’ om at være gode partnere efter bruddet. Lyt med og få flere gode tips og redskaber til at håndtere jeres nye roller.

Lyt med her >

Når det kommer til relationen til dine børn og ikke mindst ekspartner – så husk altid at tænke på den lange bane. I skal have en relation resten af livet, så I kan lige så godt starte så hurtigt som muligt, med at lægge det rigtige fundament.

Kh 

//Mikkel

Fra teori til handling

Mikkel Braginsky coacher mænd og par – fokus på ansvar, kommunikation og relationer

Hvis du kan mærke, at du gerne vil omsætte refleksion til konkret handling i dine relationer, tilbyder jeg en 15 minutters gratis indledende samtale.

I min coaching arbejder jeg med mænd og par, der vil træne evnen til at forstå sig selv tydeligere, kommunikere mere præcist og tage mere ansvar, når det gælder.

Jeg tilbyder coaching for mænd og par i København og Nordsjælland – samt online.