Author: Mikkel Braginsky

Denne meget vigtige sætning bruger jeg stort set dagligt, når jeg træner mine klienter i at blive følelsesmæssigt bevidste om at være tilstede i svære samtaler. Måske tænker du, at man ikke kan gøre for, at man har følelser, og at de naturligvis kommer op, når man snakker om svære ting, eller bliver beskyldt for ikke at have levet op til ens partners ønsker? Hertil kan jeg kun give dig ret. 

Men en ting er, at du har følelser, en anden ting er, hvad du gør med dem, og hvor meget de skal bestemme resultatet af dine samtaler.

Når dine følelser har fået taget i dig, og du begynder at tale igennem dem, er den konstruktive samtale næsten med statsgaranti slut. Du er blevet såret af din partners ord, og det er tid til at forsvare dig. Et øjeblik efter flipper din partner ud og reagerer på, at du anklager, bliver vred, defensiv, sarkastisk eller måske begynder at græde. Tillykke, I er kommet absolut ingen steder.

Øvelsen går ud på, at i stedet for at vade ubevidst ind i dine følelser og lade dem tage styringen, beskriver du, hvad situationen gør ved dig. Med andre ord, du flytter følelsen ud af dig selv og lægger dem frem til din partner, så i sammen kan se på, hvad ordene gør ved dig.

Her er et par eksempler:

I dine følelser:

Hold nu k*#’ – skal vi til at tale om det emne en gang til?!

Iagttagelse af dine følelser:

Jeg kan mærke, at jeg får lyst til at beskytte mig selv.

I dine følelser:

Jeg kan jo aldrig gøre noget rigtigt i din verden!

Iagttagelse af dine følelser:

Det du siger, gør mig rigtig ked af det.

I dine følelser:

Nej, for du gør jo aldrig noget forkert og er helt perfekt!

Iagttagelse af dine følelser:

Jeg føler mig virkelig angrebet af dig, og det er svært for mig.

Med denne tilgang kan du og din partner sammen undersøge med et vist overskud, hvorfor du får det, som du gør, og undgå, at samtalerne kuldsejler. 

Så næste gang du skal have en samtale, anbefaler jeg, at du trækker vejret dybt, sender din kanariefugl (link til tidl. nyhedsbrev) ind og går bevidst ind i samtalen. For det at kunne separere dig selv fra dine følelser er noget af det vigtigste, du overhovedet kan træne i relationen. Det er med til at sikre, at dit forhold bliver langtidsholdbart

Rigtig god samtale.

Kh

//Mikkel

Lige om lidt starter sommerferien, og du kan begynde at arbejde på at genfinde glæden i, at du bruger alle døgnets lyse timer bag en skærm, står i en butik eller noget helt tredje. Når vi stopper op, sætter os ned i en plastikstol og kigger på vandet, er det også et perfekt tidspunkt til at lave et eftersyn af jeres relation. For det næste stykke tid skal der ikke sættes en kulørt vask over og smøres madpakker, inden alle skal ud af døren. 

 

I kan nu, med et vist overskud, tage jer god tid og få justeret lidt på jeres forventninger og mærke, hvilke behov der melder sig. Det er et yderst godt tidspunkt at få talt om de gnidninger, irritationer og andre finurligheder, der er dukket op gennem det sidste stykke tid, og som trænger til at blive talt igennem.

 

Her er syv forslag til, hvad der ville være godt at tale om med din partner:

 

Hvordan synes du, at vores relation har det?

Føler du, at vi i dagligdagen er nok forbundne?

Føler du, at jeg kunne gøre mig mere umage overfor dig?

Føler du, at du får dækket dine behov i vores relation?

Hvis nej, hvordan kan jeg støtte dig og dine behov bedre?

Er der noget du savner i vores relation?

Hvor kunne du godt tænke dig, at vi som par/familie er samme tid næste år?

 

Som altid husk på følgende, når I har samtaler:

 

· Vær lyttende, tilstede og undlad at tolke
· Kom ikke med modindlæg
· Gengiv det, du hører
· Afstem med din partner, om du har hørt det vigtige: Fik jeg det hele med? Er der noget, du vil  supplere med? Er det rigtigt forstået?
· Stil spørgsmål, hvis du er i tvivl om, hvad der bliver sagt
· Skift emne, når I føler, at der er blevet sagt det, der skulle siges.

I kan skiftes til at have ordet, så det ikke bliver for stor en mundfuld for den ene at lytte til den anden, før du selv kommer til orde.

Brug de næste par uger, inden du skal iføre dig badetøj og høj faktor, og skriv ned, hvad du drømmer om, og hvor du gerne vil hen med din partner… men vent lige med at tage snakkede til et par dage inde i ferien, så pulsen og skuldrene er faldet lidt mere ned.

 

Rigtig god samtale.

 

Kh

 

//Mikkel

Når jeg sidder i min praksis og taler med par, oplever jeg tit, at én af årsagerne til, at deres kommunikation kuldsejler, er at der kører en myriade af emner i samme samtale. Vi taler ikke blot om, at den ene ikke føler, at der bliver hjulpet nok derhjemme, men den manglende lyst til store familiemiddage med svigermor bliver også nævnt. Det hele toppes så af med en efterlysning af mere intimitet og nærvær i hverdagen. Udfordringen er, at det skaber et dilemma for den, der sidder i den modtagende ende. Hvordan skal partneren vide, hvad der er vigtigst, hvad der skal tages stilling til, og hvad der måske skal arbejdes på at ændre?

 

Tillad mig at male et billede for dig ved at bruge en lille tennisanalogi. Når man sætter et parti i gang, serves der naturligvis kun med én bold. Det er af den simple årsag, at hjernen ikke kan koncentrere sig om mere end én gul ting, der kommer farende. Man kan ikke positionere sig rigtigt, få den korrekte fodstilling og skyde bolden retur, når der kommer endnu en bold i høj fart mod dig. Det samme gælder, når det kommer til samtalen: Hvis du vil have, at din partner skal lytte godt efter, så skal du vælge det emne, der fylder mest. Dette giver din partner mulighed for at reflektere over, hvad du har på hjertet og pladsen til at stille de rigtige spørgsmål. 

 

‘Jamen, betyder det så, at jeg ikke må have flere ting, jeg gerne vil tale om?!’ kunne du måske fristes til at tænke. Jo, du må i teorien have en lang liste af emner, der har fyldt indeni, men du bliver nødt til at respektere, at du sidder overfor et menneske, der simpelthen ikke har båndbredden til at levere svar og løsninger på alting samtidigt. Når et emne er talt færdigt (eller lagt til side til senere undersøgelse), kan du spørge, om der plads til en ting mere. 

 

Når du bliver tvunget til at tale om en ting af gangen, giver det dig også mulighed for at mærke hvad, hvorfor og hvordan, du gerne vil tale om emnet. Det skaber meget bedre samtaler mellem dig og din partner, som også resulterer i, at der potentielt er overskud til at tage næste punkt på listen.

 

Rigtig god samtale… om én ting af gangen.

 

Kh

 

//Mikkel

“Jeg troede da, at du elskede at tage til Tenerife med min søster?!”. Når vi har været i en relation i længere tid, kan det ske, at vi begynder at tage hinandens behov for givet. Vi antager slet og ret, at vi kender vores partner så godt, at det ikke længere er nødvendigt at spørge ind til hinandens behov. For vi ved jo med sikkerhed, at vores partner ikke gider at spise frokost med Niels og Julie, og hader desuden laks. 

Eller gør vi?

Det kan ikke undgås, at vores præferencer ændrer sig i løbet af livet. Vi er ikke den samme person, som vi var for bare få år siden. Alder, job, venner, miljø og ikke mindst vores partner gør, at der opstår nye interesser, og derfor nye behov. Men vi har en tendens til løbende at glemme at tjekke ind med hinanden. Det kan der naturligvis være flere grunde til. Måske kan du ikke overskue, at der potentielt ligger en konfliktfyldt samtale i, at sommerhuset ikke trækker længere på samme måde? At behovet for, at ferien er blevet mere end at sole sig på en ferieø i Spanien? Eller også har du måske selv glemt at mærke efter og tage ansvar for, om du egentlig får dine egne behov opfyldt?

Derfor er det vigtigt at huske, at forventningsafstemme med hinanden, inden der bliver købt flybilletter, inviteret til middag eller købt ny sofa. Sæt jer ned, mærk efter og tal om, hvad I hver især har af behov, og hvad for eksempel ferien skal indeholde. Hvad går I og drømmer om, og hvorfor er behovet opstået? Respekter hinandens taletid og giv plads til, at I kan tale ud. Drop grimasserne, de himmelvendte øjne eller sarkastiske bemærkninger, når du finder ud af, at din søster ikke er inkluderet i planerne. I stedet spørg ind og lyt til, hvad der har ændret sig og hvorfor. 

Rigtig god samtale.

Kh

//Mikkel

Hvilke ingredienser skal der egentlig til for, at en samtale om potentielt sårbare emner, bliver ekstraordinært gode? At man går fra snakken med en følelse af at være blevet set, hørt og forstået og mere bevidst om sig selv og sin situation.

 

Der skal hovedsagelig to ingredienser til: Ti stille, og lyt aktivt.

 

Interessant nok kan netop de to ingredienser være ret svære at mestre, når du sidder overfor et andet menneske, der har noget på hjerte. Der går ikke mere end to  sekunder før, at løsningerne bliver lagt frem på bordet. “Jamen, hvis du er stresset, så skal du da bare lave mindre!” eller “Ej, hvorfor går du ikke bare fra ham/hende og finder en ordentlig kæreste? Det er jo spild af din tid!” 

 

Men det er sjældent, at andres hurtige konklusioner brygget ud fra egne (ikke altid gode) erfaringer, bliver aha-oplevelse for den modtagende part. Og efter at man har siddet igennem ens samtalepartners dundertale om ‘nemme’ løsninger, kan det føles som en noget tom omgang. Du er overhovedet ikke blevet klogere på dig selv, situationen eller er kommet tættere på en løsning. For lige meget hvor mange gode og velmenende råd du får, så er det kun løsninger, der kommer indefra, som du selv bevidst tager, der rykker dig.

 

Sådan bruger du de to ingredienser.

 

TI STILLE

Når du er i en samtale, så gælder det om at flette næbbet. Du lader den, der taler, få plads. Alle dine gode ideer og sammenlignelige situationer, du har haft i dit eget liv, er komplet underordnede. Det underminerer kun modtagerens budskab og risikoen for, at følehornene bliver trukket tilbage er store.

 

Du skal samtidigt være fysisk tilstede. Se på den, du taler med i øjnene og vis, at du er 100 procent til stede. Selvom du føler, at du er en mester i at multitaske, skal du ikke samtidigt sidde med et halvt øje på Instagram eller finde en opskrift på bananbrød. Lige nu er der kun én ting, der er vigtig: At du får den rigtige information, og at du stiller dig til rådighed for at finde en løsning.

 

LYT AKTIVT

Der er forskel på at høre, hvad nogen siger og at lytte efter. Når man kun hører efter, imens en anden taler, er der dele af ens opmærksomhed, der flagrer rundt inde i ens egne tanker. Man er fra starten ubevidst i fuld gang med at drage konklusioner, finde lignende situationer fra eget liv og selvfølgelig også løsninger.

 

Når man lytter, er man bevidst til stede og er opmærksom på, hvad der bliver sagt, hvordan det bliver kommunikeret og ikke mindst hvorfor. Den aktive del af lytningen handler om, at man stiller spørgsmål for at få yderligere informationer. Det gør, at man selv forstår situationen bedre, men det hjælper også den anden med, at se tingene fra flere perspektiver og gøre dem bevidste om deres eget ansvar og følelser i situationen. Og her er de kendte hv-ord intet mindre end geniale til at få udfoldet samtalen. Det kunne for eksempel være:

 

Hvornår skete det?

Hvad skete der helt præcist?

Hvorfor skete det?

Hvad gjorde du så?

Hvordan fik det dig til at føle?

Hvad kunne du godt tænke dig, at der skulle ske?

Hvordan tænker du bedst, at det kan lade sig gøre?

 

Og sidst men ikke mindst kan du altid spørge pænt: Hvordan kan jeg hjælpe dig?

 

Ja, så er det bare at komme i gang med at have nogle gode samtaler, der forbinder dig meget tættere med dine venner, familie og ikke mindst partner.

Kh

 

//Mikkel

Tænker du nogensinde på, hvor vigtig samtalen i relationen er? I hverdagen er det jo bare det værktøj, vi bruger, når vi skal bede om smørret, sikre at chaufføren drejer til venstre i stedet for højre. Eller aftale hvem der henter efter fodboldstævnet, så afkommet ikke selv skal vade 25 kilometer.

Når man har en god samtale, skal man respektere hinandens ‘rum’ – eller ‘butik’ som jeg kalder det. For herinde har man gennem livet samlet og stablet alle sine personlige erfaringer, tanker, refleksioner og følelser. Det er med andre ord ens selvopfattelse, og det vil man jo som udgangspunkt kere en del om.

Forestil dig at du sidder inde i din ‘butik’, og pludselig flåes døren op. Ind kommer din partner stavrende rundt med store mudrede støvler og vælter dine ting ned af hylderne, som du så møjsomt har opstillet. Det er den følelse, man sidder med, når ens partner kommer med anklager om måden man er til på i relationen. Lad mig give dig et par eksempler på hvordan det kunne lyde:

“Jamen du har jo ikke lyst til at forbedre dig”

“Du er altid så uinteresseret i mine veninder”

“Ej, hvor er du bare vred at se på!”

Ja, man kan næsten mærke, hvordan kæberne spændes.

BLIV I DIN EGEN BUTIK

Her kommer der et par øvelser, som hjælper dig til at blive i din egen butik og samtidig træner dig i at banke pænt på, hvis du gerne vil have din partner skal deltage i en ligeværdig, respektfuld og potentiel sårbar samtale.

Vær opmærksom på, hvad der er din oplevelse af virkeligheden, og hvad der er din partners. I stedet for at stemple samtalen med dine konklusioner, så træk vejret, og spørg om dine observationer holder.

Den dårlige måde:

“Jamen, du har jo ikke lyst til at forbedre dig!”

Den gode måde:

“Jeg sidder med fornemmelsen af, at du ikke har lyst til at arbejde på vores forhold. Er det bare mig, eller er der noget om det?”

Den dårlige måde:

“Du er altid så uinteresseret i mine veninder”

Den gode måde:

“Det føles i mig som om, at du ikke har en interesse i mine veninder. Mærker jeg forkert?”

Den dårlige måde:

“Ej, hvor er du bare vred at se på!”

Den gode måde:

“Du virker meget vred på mig lige nu. Har du lyst til at fortælle mig, hvad der foregår inde i dig?”

BANK PÅ INDEN DU GÅR IND

Når du vil på tale med din partner om noget, der kan være svært, skal du altid spørge om tilladelse til at starte på samtalen. Der er ingen, der bryder sig om et bagholdsangreb.

Her er et par eksempler på, hvordan du kan gøre:

“Jeg har tænkt lidt over måden, vi taler til hinanden på, som for mig bliver lidt for hård. Ville du have overskud til, at vi tog en snak om det?”

“Jeg fornemmer, du virker til at være lidt distanceret for øjeblikket. Jeg tænkte på, om du ikke har lyst til at tale om det?”

Ja, så har du og din partner lidt at tage jer til i påsken.

Rigtig god samtale… og påske

Kh

//Mikkel

Det er vigtigt, at I som par ikke glemmer at lege. Og når jeg skriver lege, så mener jeg det i ordets bogstaveligste forstand. Om det er at spille tennis, gå til lancier, putte ærter i hinandens næser, eller lege fangeleg i frottésokker, er sådan set underordnet. Det handler om, at I bevidst flytter jer væk fra ‘det praktiske rum’ i jeres forhold. Derinde hvor der er et skrigende barn, der skal presses ned i et par overtræksbukser, og hvor der skal afleveres halvårsbudgetter og steges frikadeller. 

Er legen ikke til stede, risikerer I at miste en meget vigtig komponent i relationen: Letheden. 

Når vi leger, finder vi blandt andet vores indre barn frem, som vores voksne ‘jeg’ har så evig travlt med at få gænget ned i kælderen. Hæmningerne og paraderne lægges lidt på hylden. Vi griner, råber, skvatter og driller. Selvkritikken får en fortjent pause, og selvironien bliver støvet af. Vi kan være… ja, uperfekte sammen.

Det giver os som par flere fordele. Først og fremmest kan vi lettere komme ud af en tung samtale og meget hurtigere bevæge os over i et noget lettere sindelag. For vi kan se på de ting, der lige er blevet sagt med mildere øjne og forstå, at vi bare er to mennesker, der gør vores bedste. “Hold da fest, der blev vi da godt nok uvenner, hvad!?”. 

Legen giver også overskud, og gør det muligt for os at se lidt lettere på knapt så sjove situationer. At vi kan finde smilet frem, når vi sidder med uventet stor regning for en ny kofanger, eller når den fyldte gryde med minestrone rammer gulvet to minutter før aftensmaden. Pyt!

Spørg hinanden, om I hver især føler, at I leger nok sammen? Hvis ja, tal om, hvad det gør for jeres relation? Og ikke mindst, om der mon ikke er plads til lidt mere spas i hverdagen?

Sæt i gang.

Kh 

//Mikkel

‘Undskyld’ er måske et af det mest kraftfulde og sårbare ord, du kan bruge overfor din partner. Det bliver tit brugt i sin mest lette form, som når man for eksempel støder ind i sin partner i mellemgangen, hvor begge har retning mod toilettet. Når man afbryder midt i en sætning. Eller hvis man har købt kylling i supermarkedet i stedet for den aftalte helleflynder. 

Men vi glemmer, at ‘undskyld’ også skal bruges i sin mest dybfølte form, når det handler om at genoprette forbindelsen til hinanden i relationen. For der opstår selvfølgelig situationer, hvor vi er gået over en grænse, har brudt tillid og har handlet, så vores partner ikke føler sig forbundet til os. 

Det er her, at der skal falde et ‘undskyld’, der kan mærkes. Ikke et ‘ups, købte kylling i stedet for et fisk-undskyldning’. Men en dybtfølt anerkendelse af at du ikke har levet op til din partners forventninger. Man må ALDRIG (ja, det skal skrives med stort) bede om forladelse med en efterfølgende argumentation om, hvorfor du handlede, som du gjorde, for det devaluerer intentionen. Og lige nu handler det ikke om en selvbestaltet benådning af din egen eksistensberettigelse i forholdet.

DET KAN VÆRE SÅRBART AT GIVE EN UNDSKYLDNING

Lad os lige slå en ting fast med syvtommersøm: Det kan være meget sårbart at skulle levere en undskyldning. For tænk nu, hvis din partner blot ventede på at eksponere det dårlige menneske, du er, for endelig at kunne smide dig for porten. Av.

Det kræver en bevidst indsats at sætte sin egen bagdel i klaskehøjde og tage ansvar for situationen. Men det er essentielt, at du er i stand til at lægge dig fladt ned og vise, at du forstår, at du er en del af et partnerskab hvor du tager ansvar for dine handlinger. Og en undskyldning, der kommer fra et autentisk sted, kan deeskallere en situation og hurtigt gøre, at I forbinder jer igen. Stikker du halen mellem benene, kommer der potentielle repressalier. Måske i form af en kold skulder i sengen eller en spids bemærkning, når du mindst venter det.

SÅDAN GIVER DU EN GOD UNDSKYLDNING

Når du giver en undskyldning med tyngde, skal det ikke foregå, når der bliver skåret løg, strøget bukser, eller imens ‘Hus til halsen’ kører i baggrunden. Du vælger et tidspunkt, hvor I begge har fokus. Vær til stede, læg telefonen væk, og se din partner i øjnene.

“Jeg har noget, jeg gerne vil sige til dig, som er vigtigt for mig, at du skal vide.”

“Jeg er oprigtig ked af det, jeg gjorde. Det er ikke den måde, jeg har lyst til at være på i vores relation og slet ikke over for dig. Det har du ikke fortjent, og det må du undskylde.”

Giv plads til dine ord kan få plads til at blive modtaget. Bliv i det, og stop dig selv for at fylde flere ord på, men vis at du mener det, du lige har sagt. En rigtig god opfølger er at toppe op med følgende spørgsmål:

Hvad kan gøre for dig for at gøre det godt igen?

Her er det meget vigtigt, at du tager ansvar for, hvad svaret er. For det skal følges til dørs. Og her håber jeg naturligvis, at du kan regne ud, at der er grænser for galskaben. Vi skal helst ikke ud i offentlig udskamning eller urimeligheder. Men et meget langt kram, en indsats for at det ikke sker igen, eller en justering i din måde at være i relationen på, er inden for skiven.

Rigtig god undskyldning.

Kh

//Mikkel

Her kommer en lille kærlig opsang til dig, der skal modtage kritik.

Når din partner skal fortælle, at du ikke har levet op til forventningerne, har en bekymring, eller står med en følelse af ikke at være forbundet med dig, kan det være rigtig svært og meget sårbart at levere budskabet. Der skal tages nogle dybe indåndinger og tænkes en hulens masser tanker, inden man tager ansvar for at starte en sådan samtale. 

Noget der hurtigt kan kuldsejle og skabe en hurtigt eskalerende konflikt, er, hvis du lige efter at du har modtaget budskabet, reagerer med dine følelser. “Jeg bliver simpelthen bare så ked af, at du anklager mig for det!”

Dit følelsesudbrud betyder grundlæggende, at din partners budskab mister sin tyngde og ikke får plads til at blive hørt og anerkendt. Lad mig skynde mig og skrive, at din reaktion ikke er mærkelig. Er vi ubevidste om, at vi i en samtale, hvor der kan komme kritik, sker det hurtigt, at vi bliver vores følelser, i stedet for at have dem. 

Vi hopper uden at lægge mærke til det på automatpilot, og beskytter os selv imod angreb på vores person. For hvem har lyst til at få at vide, at man ikke lever op til ens partners forventninger?

Så næste gang du ved, at du skal have en svær samtale, eller bliver advaret om at der er en på vej, så tænk over følgende:

Din partner har brug for at fortælle dig noget, som ikke nødvendigvis er specielt let at levere til dig. Det betyder, at du bliver nødt til at pakke dine egne følelser væk for nu. For det handler ikke om, at du skal have lov til at forsvare dig, men om din partner kan levere sit budskab. Det er helt naturligt, at du mærker frustration, magtesløshed, vrede eller sorg, når du får kritik. Men træn dig i at tilsidesætte dem, for selvom det ikke føles sådan, giver samtalen plads til, at din partner kan justere jeres relation med din hjælp. Dette skal der gives plads til. For ellers kan jeres forhold ikke blive ved med at vokse og sikre, at I begge kan være i det.

“Men hvad så med mine følelser?” forestiller jeg mig, at du tænker. Bare rolig, de skal nok få taletid. Efter at din partner har fået talt ud, skal der gøres plads til at du kan fortælle, hvad jeres netop afsluttede samtale gjorde ved dig.

Du kunne for eksempel kommenterer samtalen ved at sige:

“Jeg kunne mærke, at det, du sagde, fik en masse vrede op i mig.”

“Da du sagde, at jeg ikke havde levet op til, hvad du forventede, følte jeg en stor sorg.”

“Jeg havde virkelig lyst til at løbe ud af døren.”

Nu kan I sammen undersøge i ro og mag, hvad der mon ligger bag de følelser. Hvem ved, måske opdager du noget nyt om dig selv og måden, du reagerer på?  

God samtale.

Kh

//Mikkel

Selvfølgelig ved du det. Det handler jo om at elske og støtte hinanden, bygge en smuk  hverdag sammen med hus, søde velbalancerede børn og solfyldte sommerferier med kold rose og badevinger. Sådan. Sæt i gang. Men det er naturligvis ikke altid lige let. Var det, ville der ikke være en skilsmisserate, der ligger og prikker mod de 50%.

 

Så hvad er det, der går galt for mange par?

 

Der er naturligvis en række årsager. Men den første fejl, vi begår, er ikke at få forventningsafstemt, hvad det vil sige for os hver især at være i et parforhold. 

 

Vi får for eksempel ikke talt om: 

· Hvordan har vi brug for at blive set og hørt for at føle os elsket og ønsket? 
· Hvor ser vi vores egne blinde vinkler? 
· Hvordan tager vi af vores konflikter, ikke hvis, men når de opstår? 

 

Men denne type samtaler tænker vi ikke specielt meget på, når hverdagen ruller. Og hvis vi gør, har vi ikke specielt meget lyst til at pille ved den slags. Og slet ikke, når vi lige har mødt hinanden og bogstavelig talt er marineret i en lykkerus af hormoner. Og hvorfor også ødelægge den gode stemning og drømmen, som I endelig har fået lov til at være en del af. Nej, det tager vi løbende. Og selvfølgelig kan vi det, for vi er jo opsat på at elske og støtte hinanden. Men når man først er dybt inde i en relation med hverdag, madkasser og giroindbetalinger, falder vi hurtigt ned i mønstre, hvor denne type samtaler kun bliver endnu sværere at få prikket hul på. Men manglen på disse vigtige samtaler svarer lidt til at tisse i bukserne. For det har dyrebare konsekvenser ikke at have en fælles forståelse for, hvad parforholdet er for en størrelse. 

 

TIL DET ETABLEREDE PAR 

Har I ikke haft de samtaler, er det bestemt ikke for sent. Aftal et tidspunkt, hvor I kan sætte jer ned uforstyrret med en kop varmt og tage temperaturen på hinanden og relationen. Ud over de spørgsmål jeg stiller længere oppe i teksten, er her en anden portion, som er gode at stille til hinanden:

 

· Hvordan synes jeg, at vores relation har det på en skala fra 1-10?
· Hvor drømmer jeg om, at vores forhold er på vej hen?
· Hvor kunne jeg godt tænke mig, at vi blev bedre til sammen?
· Hvordan ser du, at jeg kunne blive bedre til at se dig?
· Hvordan kunne jeg godt tænke mig at blive mere tanket op i vores relation?

 

Giv plads til, at I hver har taletid på måske 5 eller 10 minutter, hvor den anden lytter efter og stiller spørgsmål ind til svarene. Og husk nu, at det er forbudt at komme med kommentarer. Når den ene føler sig færdig, er det den andens tur. 

 

LÆS OGSÅ: Sådan får du de bedste samtaler med din partner

TIL DET NYE PAR

Hvis I gerne vil fremtidssikre jeres forhold, er det vigtigt, at I fra starten er villige til at have denne type samtaler. Fordelen er, at I er i ‘fredstid’ og har et stort overskud til at lytte til hinanden, og at I stadig er meget åbne for hinandens behov og kan forme jeres relation, mens mørtlen er våd. Udnyt den chance. Vær nysgerrig på hinanden, og spørg ind, hvis du er i tvivl om, hvad der ligger i svarene.

 

Rigtig god samtale.

 

//Mikkel