Author: Mikkel Braginsky

Hvilke ingredienser skal der egentlig til for, at en samtale om potentielt sårbare emner, bliver ekstraordinært gode? At man går fra snakken med en følelse af at være blevet set, hørt og forstået og mere bevidst om sig selv og sin situation.

 

Der skal hovedsagelig to ingredienser til: Ti stille, og lyt aktivt.

 

Interessant nok kan netop de to ingredienser være ret svære at mestre, når du sidder overfor et andet menneske, der har noget på hjerte. Der går ikke mere end to  sekunder før, at løsningerne bliver lagt frem på bordet. “Jamen, hvis du er stresset, så skal du da bare lave mindre!” eller “Ej, hvorfor går du ikke bare fra ham/hende og finder en ordentlig kæreste? Det er jo spild af din tid!” 

 

Men det er sjældent, at andres hurtige konklusioner brygget ud fra egne (ikke altid gode) erfaringer, bliver aha-oplevelse for den modtagende part. Og efter at man har siddet igennem ens samtalepartners dundertale om ‘nemme’ løsninger, kan det føles som en noget tom omgang. Du er overhovedet ikke blevet klogere på dig selv, situationen eller er kommet tættere på en løsning. For lige meget hvor mange gode og velmenende råd du får, så er det kun løsninger, der kommer indefra, som du selv bevidst tager, der rykker dig.

 

Sådan bruger du de to ingredienser.

 

TI STILLE

Når du er i en samtale, så gælder det om at flette næbbet. Du lader den, der taler, få plads. Alle dine gode ideer og sammenlignelige situationer, du har haft i dit eget liv, er komplet underordnede. Det underminerer kun modtagerens budskab og risikoen for, at følehornene bliver trukket tilbage er store.

 

Du skal samtidigt være fysisk tilstede. Se på den, du taler med i øjnene og vis, at du er 100 procent til stede. Selvom du føler, at du er en mester i at multitaske, skal du ikke samtidigt sidde med et halvt øje på Instagram eller finde en opskrift på bananbrød. Lige nu er der kun én ting, der er vigtig: At du får den rigtige information, og at du stiller dig til rådighed for at finde en løsning.

 

LYT AKTIVT

Der er forskel på at høre, hvad nogen siger og at lytte efter. Når man kun hører efter, imens en anden taler, er der dele af ens opmærksomhed, der flagrer rundt inde i ens egne tanker. Man er fra starten ubevidst i fuld gang med at drage konklusioner, finde lignende situationer fra eget liv og selvfølgelig også løsninger.

 

Når man lytter, er man bevidst til stede og er opmærksom på, hvad der bliver sagt, hvordan det bliver kommunikeret og ikke mindst hvorfor. Den aktive del af lytningen handler om, at man stiller spørgsmål for at få yderligere informationer. Det gør, at man selv forstår situationen bedre, men det hjælper også den anden med, at se tingene fra flere perspektiver og gøre dem bevidste om deres eget ansvar og følelser i situationen. Og her er de kendte hv-ord intet mindre end geniale til at få udfoldet samtalen. Det kunne for eksempel være:

 

Hvornår skete det?

Hvad skete der helt præcist?

Hvorfor skete det?

Hvad gjorde du så?

Hvordan fik det dig til at føle?

Hvad kunne du godt tænke dig, at der skulle ske?

Hvordan tænker du bedst, at det kan lade sig gøre?

 

Og sidst men ikke mindst kan du altid spørge pænt: Hvordan kan jeg hjælpe dig?

 

Ja, så er det bare at komme i gang med at have nogle gode samtaler, der forbinder dig meget tættere med dine venner, familie og ikke mindst partner.

Kh

 

//Mikkel

Tænker du nogensinde på, hvor vigtig samtalen i relationen er? I hverdagen er det jo bare det værktøj, vi bruger, når vi skal bede om smørret, sikre at chaufføren drejer til venstre i stedet for højre. Eller aftale hvem der henter efter fodboldstævnet, så afkommet ikke selv skal vade 25 kilometer.

Når man har en god samtale, skal man respektere hinandens ‘rum’ – eller ‘butik’ som jeg kalder det. For herinde har man gennem livet samlet og stablet alle sine personlige erfaringer, tanker, refleksioner og følelser. Det er med andre ord ens selvopfattelse, og det vil man jo som udgangspunkt kere en del om.

Forestil dig at du sidder inde i din ‘butik’, og pludselig flåes døren op. Ind kommer din partner stavrende rundt med store mudrede støvler og vælter dine ting ned af hylderne, som du så møjsomt har opstillet. Det er den følelse, man sidder med, når ens partner kommer med anklager om måden man er til på i relationen. Lad mig give dig et par eksempler på hvordan det kunne lyde:

“Jamen du har jo ikke lyst til at forbedre dig”

“Du er altid så uinteresseret i mine veninder”

“Ej, hvor er du bare vred at se på!”

Ja, man kan næsten mærke, hvordan kæberne spændes.

BLIV I DIN EGEN BUTIK

Her kommer der et par øvelser, som hjælper dig til at blive i din egen butik og samtidig træner dig i at banke pænt på, hvis du gerne vil have din partner skal deltage i en ligeværdig, respektfuld og potentiel sårbar samtale.

Vær opmærksom på, hvad der er din oplevelse af virkeligheden, og hvad der er din partners. I stedet for at stemple samtalen med dine konklusioner, så træk vejret, og spørg om dine observationer holder.

Den dårlige måde:

“Jamen, du har jo ikke lyst til at forbedre dig!”

Den gode måde:

“Jeg sidder med fornemmelsen af, at du ikke har lyst til at arbejde på vores forhold. Er det bare mig, eller er der noget om det?”

Den dårlige måde:

“Du er altid så uinteresseret i mine veninder”

Den gode måde:

“Det føles i mig som om, at du ikke har en interesse i mine veninder. Mærker jeg forkert?”

Den dårlige måde:

“Ej, hvor er du bare vred at se på!”

Den gode måde:

“Du virker meget vred på mig lige nu. Har du lyst til at fortælle mig, hvad der foregår inde i dig?”

BANK PÅ INDEN DU GÅR IND

Når du vil på tale med din partner om noget, der kan være svært, skal du altid spørge om tilladelse til at starte på samtalen. Der er ingen, der bryder sig om et bagholdsangreb.

Her er et par eksempler på, hvordan du kan gøre:

“Jeg har tænkt lidt over måden, vi taler til hinanden på, som for mig bliver lidt for hård. Ville du have overskud til, at vi tog en snak om det?”

“Jeg fornemmer, du virker til at være lidt distanceret for øjeblikket. Jeg tænkte på, om du ikke har lyst til at tale om det?”

Ja, så har du og din partner lidt at tage jer til i påsken.

Rigtig god samtale… og påske

Kh

//Mikkel

Det er vigtigt, at I som par ikke glemmer at lege. Og når jeg skriver lege, så mener jeg det i ordets bogstaveligste forstand. Om det er at spille tennis, gå til lancier, putte ærter i hinandens næser, eller lege fangeleg i frottésokker, er sådan set underordnet. Det handler om, at I bevidst flytter jer væk fra ‘det praktiske rum’ i jeres forhold. Derinde hvor der er et skrigende barn, der skal presses ned i et par overtræksbukser, og hvor der skal afleveres halvårsbudgetter og steges frikadeller. 

Er legen ikke til stede, risikerer I at miste en meget vigtig komponent i relationen: Letheden. 

Når vi leger, finder vi blandt andet vores indre barn frem, som vores voksne ‘jeg’ har så evig travlt med at få gænget ned i kælderen. Hæmningerne og paraderne lægges lidt på hylden. Vi griner, råber, skvatter og driller. Selvkritikken får en fortjent pause, og selvironien bliver støvet af. Vi kan være… ja, uperfekte sammen.

Det giver os som par flere fordele. Først og fremmest kan vi lettere komme ud af en tung samtale og meget hurtigere bevæge os over i et noget lettere sindelag. For vi kan se på de ting, der lige er blevet sagt med mildere øjne og forstå, at vi bare er to mennesker, der gør vores bedste. “Hold da fest, der blev vi da godt nok uvenner, hvad!?”. 

Legen giver også overskud, og gør det muligt for os at se lidt lettere på knapt så sjove situationer. At vi kan finde smilet frem, når vi sidder med uventet stor regning for en ny kofanger, eller når den fyldte gryde med minestrone rammer gulvet to minutter før aftensmaden. Pyt!

Spørg hinanden, om I hver især føler, at I leger nok sammen? Hvis ja, tal om, hvad det gør for jeres relation? Og ikke mindst, om der mon ikke er plads til lidt mere spas i hverdagen?

Sæt i gang.

Kh 

//Mikkel

‘Undskyld’ er måske et af det mest kraftfulde og sårbare ord, du kan bruge overfor din partner. Det bliver tit brugt i sin mest lette form, som når man for eksempel støder ind i sin partner i mellemgangen, hvor begge har retning mod toilettet. Når man afbryder midt i en sætning. Eller hvis man har købt kylling i supermarkedet i stedet for den aftalte helleflynder. 

Men vi glemmer, at ‘undskyld’ også skal bruges i sin mest dybfølte form, når det handler om at genoprette forbindelsen til hinanden i relationen. For der opstår selvfølgelig situationer, hvor vi er gået over en grænse, har brudt tillid og har handlet, så vores partner ikke føler sig forbundet til os. 

Det er her, at der skal falde et ‘undskyld’, der kan mærkes. Ikke et ‘ups, købte kylling i stedet for et fisk-undskyldning’. Men en dybtfølt anerkendelse af at du ikke har levet op til din partners forventninger. Man må ALDRIG (ja, det skal skrives med stort) bede om forladelse med en efterfølgende argumentation om, hvorfor du handlede, som du gjorde, for det devaluerer intentionen. Og lige nu handler det ikke om en selvbestaltet benådning af din egen eksistensberettigelse i forholdet.

DET KAN VÆRE SÅRBART AT GIVE EN UNDSKYLDNING

Lad os lige slå en ting fast med syvtommersøm: Det kan være meget sårbart at skulle levere en undskyldning. For tænk nu, hvis din partner blot ventede på at eksponere det dårlige menneske, du er, for endelig at kunne smide dig for porten. Av.

Det kræver en bevidst indsats at sætte sin egen bagdel i klaskehøjde og tage ansvar for situationen. Men det er essentielt, at du er i stand til at lægge dig fladt ned og vise, at du forstår, at du er en del af et partnerskab hvor du tager ansvar for dine handlinger. Og en undskyldning, der kommer fra et autentisk sted, kan deeskallere en situation og hurtigt gøre, at I forbinder jer igen. Stikker du halen mellem benene, kommer der potentielle repressalier. Måske i form af en kold skulder i sengen eller en spids bemærkning, når du mindst venter det.

SÅDAN GIVER DU EN GOD UNDSKYLDNING

Når du giver en undskyldning med tyngde, skal det ikke foregå, når der bliver skåret løg, strøget bukser, eller imens ‘Hus til halsen’ kører i baggrunden. Du vælger et tidspunkt, hvor I begge har fokus. Vær til stede, læg telefonen væk, og se din partner i øjnene.

“Jeg har noget, jeg gerne vil sige til dig, som er vigtigt for mig, at du skal vide.”

“Jeg er oprigtig ked af det, jeg gjorde. Det er ikke den måde, jeg har lyst til at være på i vores relation og slet ikke over for dig. Det har du ikke fortjent, og det må du undskylde.”

Giv plads til dine ord kan få plads til at blive modtaget. Bliv i det, og stop dig selv for at fylde flere ord på, men vis at du mener det, du lige har sagt. En rigtig god opfølger er at toppe op med følgende spørgsmål:

Hvad kan gøre for dig for at gøre det godt igen?

Her er det meget vigtigt, at du tager ansvar for, hvad svaret er. For det skal følges til dørs. Og her håber jeg naturligvis, at du kan regne ud, at der er grænser for galskaben. Vi skal helst ikke ud i offentlig udskamning eller urimeligheder. Men et meget langt kram, en indsats for at det ikke sker igen, eller en justering i din måde at være i relationen på, er inden for skiven.

Rigtig god undskyldning.

Kh

//Mikkel

Her kommer en lille kærlig opsang til dig, der skal modtage kritik.

Når din partner skal fortælle, at du ikke har levet op til forventningerne, har en bekymring, eller står med en følelse af ikke at være forbundet med dig, kan det være rigtig svært og meget sårbart at levere budskabet. Der skal tages nogle dybe indåndinger og tænkes en hulens masser tanker, inden man tager ansvar for at starte en sådan samtale. 

Noget der hurtigt kan kuldsejle og skabe en hurtigt eskalerende konflikt, er, hvis du lige efter at du har modtaget budskabet, reagerer med dine følelser. “Jeg bliver simpelthen bare så ked af, at du anklager mig for det!”

Dit følelsesudbrud betyder grundlæggende, at din partners budskab mister sin tyngde og ikke får plads til at blive hørt og anerkendt. Lad mig skynde mig og skrive, at din reaktion ikke er mærkelig. Er vi ubevidste om, at vi i en samtale, hvor der kan komme kritik, sker det hurtigt, at vi bliver vores følelser, i stedet for at have dem. 

Vi hopper uden at lægge mærke til det på automatpilot, og beskytter os selv imod angreb på vores person. For hvem har lyst til at få at vide, at man ikke lever op til ens partners forventninger?

Så næste gang du ved, at du skal have en svær samtale, eller bliver advaret om at der er en på vej, så tænk over følgende:

Din partner har brug for at fortælle dig noget, som ikke nødvendigvis er specielt let at levere til dig. Det betyder, at du bliver nødt til at pakke dine egne følelser væk for nu. For det handler ikke om, at du skal have lov til at forsvare dig, men om din partner kan levere sit budskab. Det er helt naturligt, at du mærker frustration, magtesløshed, vrede eller sorg, når du får kritik. Men træn dig i at tilsidesætte dem, for selvom det ikke føles sådan, giver samtalen plads til, at din partner kan justere jeres relation med din hjælp. Dette skal der gives plads til. For ellers kan jeres forhold ikke blive ved med at vokse og sikre, at I begge kan være i det.

“Men hvad så med mine følelser?” forestiller jeg mig, at du tænker. Bare rolig, de skal nok få taletid. Efter at din partner har fået talt ud, skal der gøres plads til at du kan fortælle, hvad jeres netop afsluttede samtale gjorde ved dig.

Du kunne for eksempel kommenterer samtalen ved at sige:

“Jeg kunne mærke, at det, du sagde, fik en masse vrede op i mig.”

“Da du sagde, at jeg ikke havde levet op til, hvad du forventede, følte jeg en stor sorg.”

“Jeg havde virkelig lyst til at løbe ud af døren.”

Nu kan I sammen undersøge i ro og mag, hvad der mon ligger bag de følelser. Hvem ved, måske opdager du noget nyt om dig selv og måden, du reagerer på?  

God samtale.

Kh

//Mikkel

Selvfølgelig ved du det. Det handler jo om at elske og støtte hinanden, bygge en smuk  hverdag sammen med hus, søde velbalancerede børn og solfyldte sommerferier med kold rose og badevinger. Sådan. Sæt i gang. Men det er naturligvis ikke altid lige let. Var det, ville der ikke være en skilsmisserate, der ligger og prikker mod de 50%.

 

Så hvad er det, der går galt for mange par?

 

Der er naturligvis en række årsager. Men den første fejl, vi begår, er ikke at få forventningsafstemt, hvad det vil sige for os hver især at være i et parforhold. 

 

Vi får for eksempel ikke talt om: 

· Hvordan har vi brug for at blive set og hørt for at føle os elsket og ønsket? 
· Hvor ser vi vores egne blinde vinkler? 
· Hvordan tager vi af vores konflikter, ikke hvis, men når de opstår? 

 

Men denne type samtaler tænker vi ikke specielt meget på, når hverdagen ruller. Og hvis vi gør, har vi ikke specielt meget lyst til at pille ved den slags. Og slet ikke, når vi lige har mødt hinanden og bogstavelig talt er marineret i en lykkerus af hormoner. Og hvorfor også ødelægge den gode stemning og drømmen, som I endelig har fået lov til at være en del af. Nej, det tager vi løbende. Og selvfølgelig kan vi det, for vi er jo opsat på at elske og støtte hinanden. Men når man først er dybt inde i en relation med hverdag, madkasser og giroindbetalinger, falder vi hurtigt ned i mønstre, hvor denne type samtaler kun bliver endnu sværere at få prikket hul på. Men manglen på disse vigtige samtaler svarer lidt til at tisse i bukserne. For det har dyrebare konsekvenser ikke at have en fælles forståelse for, hvad parforholdet er for en størrelse. 

 

TIL DET ETABLEREDE PAR 

Har I ikke haft de samtaler, er det bestemt ikke for sent. Aftal et tidspunkt, hvor I kan sætte jer ned uforstyrret med en kop varmt og tage temperaturen på hinanden og relationen. Ud over de spørgsmål jeg stiller længere oppe i teksten, er her en anden portion, som er gode at stille til hinanden:

 

· Hvordan synes jeg, at vores relation har det på en skala fra 1-10?
· Hvor drømmer jeg om, at vores forhold er på vej hen?
· Hvor kunne jeg godt tænke mig, at vi blev bedre til sammen?
· Hvordan ser du, at jeg kunne blive bedre til at se dig?
· Hvordan kunne jeg godt tænke mig at blive mere tanket op i vores relation?

 

Giv plads til, at I hver har taletid på måske 5 eller 10 minutter, hvor den anden lytter efter og stiller spørgsmål ind til svarene. Og husk nu, at det er forbudt at komme med kommentarer. Når den ene føler sig færdig, er det den andens tur. 

 

LÆS OGSÅ: Sådan får du de bedste samtaler med din partner

TIL DET NYE PAR

Hvis I gerne vil fremtidssikre jeres forhold, er det vigtigt, at I fra starten er villige til at have denne type samtaler. Fordelen er, at I er i ‘fredstid’ og har et stort overskud til at lytte til hinanden, og at I stadig er meget åbne for hinandens behov og kan forme jeres relation, mens mørtlen er våd. Udnyt den chance. Vær nysgerrig på hinanden, og spørg ind, hvis du er i tvivl om, hvad der ligger i svarene.

 

Rigtig god samtale.

 

//Mikkel

Jeg hører tit denne sætning, når jeg coacher mine mandlige klienter: ”Jamen, jeg er jo bare dårlig til det der med følelser.” Mange mænd har som udgangspunkt en forestilling om, at de er naturligt genetisk underbemidlede, når det kommer til at tale om eller vise deres følelser. Og selvom det måske ville give carte blanche til at slippe ansvaret for sig selv og sin relation, er jeg nødt til at skuffe dig, der krydsede fingre for den model. 

 

Vi mænd er udstyret med den samme mængde følelser som vores kvindelige modpart. Vi er lige så meget i stand til at være bekymrede, passionerede, eksalterede… ja, indsæt selv her. Men for mange hankøn handler det om, at følelseslivet aldrig er blevet trænet til at udtrykke, hvordan vi har det indeni. Der er blevet lagt en fin asfaltering over den slags pjat.

 

Og det er der nogle helt lavpraktiske årsager til. 

 

Måske er du som barn ikke blevet mødt i dine følelser som at være bekymret, bange eller angst for lejrskolen, tandlægen eller den store dreng fra 7a. Måske har du fået at vide, ‘at sådan en sej dreng ikke skulle spekulere over den slags’. Og hvis du nok gange får at vide, at dine følelser ikke har nogen validitet, ja, så resulterer det i, at følelserne bliver pakket væk. For en dreng som dig skal jo tydeligvis ikke have sårbarheder. Det bliver set som en svaghed. Og så har vi balladen.

På et tidspunkt møder vi en partner, der er rimelig ivrig for at vide, om vi har lyst til at bruge livet sammen med dem. Og lige netop her er et afvigende og uklart svar ikke en mulighed. Men bare rolig, hjælpen er inden for rækkevidde.

 

Her er en lille øvelse til at begynde og give dine følelser lidt mere plads. Er du så heldig at have en partner, så aftal at tjekke ind med hinanden, når I kommer hjem, og sammen gøre status på dagen. Var din dag god? Hvis ja, hvad var det så, der gav dig den følelse? Blev du glad for, at du fik ros af chefen? Fik det dig til at føle dig kompetent? Havde du en god snak med Kevin fra produktionen? Var samtalen god, fordi du følte, at han lyttede til dig, og det gav dig en fornemmelse af at være vigtig? Eller var det en god fornemmelse at hjælpe Kevin med hans udfordring? 

 

Det er en god ide at bede din partner om at spørge stille og roligt ind til dine oplevelser. Men bed hende om at træde på bremsen, hvis hun bliver for ivrig på dine vegne. Det er i starten i dit tempo, og du skal nok selv tage ansvar for din egen træning.

 

Ved at begynde at undersøge hvorfor dine følelser opstår, træner du dig langsomt, men sikkert i at åbne og give luft til dit følelsesliv. Og med tiden bliver du bedre til at have både dybe og svære samtaler med din partner. Men mere om det en anden god gang…

 

God træning.

 

Kh

 

//Mikkel

Et nyt år giver os blod på tanden til at ville ændre en adfærd i vores liv, hvor vi godt ved, at der er plads til en opgradering. Det kunne være at stoppe med at stikke en plade Marabou ind i munden efter aftensmaden. Tage løbeskoene på og så faktisk bruge dem til det, de er lavet til. Eller skrue ned for online-shoppingen. For hvem har i virkeligheden brug for en ny hårtørrer med bluetooth?

Men vi vælger tit nytårsfortsæt, hvor vi kan se den fysiske forandring. Et mindre bildæk om mavsen, eller måske en smule flere penge på kontoen i slutningen af måneden? Fortsættet handler dog sjældent om at ville ændre på vores karakter. For det kan kræve noget at kigge indad og tage ansvar for, at der er plads til forbedringer.

SÆT ORD PÅ DIT MØNSTER

Prøv lige at trække vejret, og mærk efter. Hvor har du et mønster, som du godt ved, har det med at spænde ben for dig? Måske kan du se dig selv i et af disse dilemmaer:

· Går du ind i en samtale med en nej-hat på? 
· Lader du ikke andre tale færdigt, inden du kommer med dine gode ideer eller løsninger? 
· Føler du ikke, at du tager dine egne behov seriøst? 
· Måske er du for hård ved dig selv, eller er du din egen værste kritiker? 

Hvis du synes, at det er svært at sidde og pille i dig selv og finde et ærligt svar, er det en god ide at tale med én, du har tillid til. Det kan være din partner, ven, bror eller kollega. 

Vær åben, og lyt efter. Hvor de ser, at du kunne ændre et mønster? Spørg ind til i hvilke situationer, de oplever dit mønster? Hvordan kommer det til udtryk? Hvad det gør ved dem, at du agerer, som du gør? Sæt ord på det, du hører, og skriv ned, hvad du/I finder frem til.

ÆNDRER DIT MØNSTER

For at dit mønster kan ændre sig, er du nødt til at træne det bevidst. Skriv i én sætning, hvad det er du vil ændre. Hav det liggende på et stykke papir ved din computer, i din bil eller ved sengen. Bed sågar din telefon om at påminde dig hver morgen. 

Vær opmærksom på det, du vil ændre, når du går ind i situationer, hvor du ved dit mønster dukker op. Opdager du, at du er i gang med at gøre, som du plejer, så sig det højt: “Hov, der gjorde det igen.” Bed de mennesker omkring dig, du føler dig tryg ved, at prikke dig blidt på skulderen, når du falder i. Og så husk at have tålmodighed med dig selv. Man laver ikke en souffle i første hug. 

Du vil opdage, at når du har et opmærksomt blik på det, du gerne vil ændre, begynder du inden længe at kunne ændre på dit mønster. Og så kan du indsætte et nyt, der er langt mere givende for dig og dine omgivelser. 

Rigtig god mønster-jagt og godt nytår. Jeg hepper på dig!

Kh

//Mikkel

Hånden på hjertet. Vi er ikke altid lige gode til at være mentalt forberedte, når vi skal have samtaler med vores partnere. Nogle gange bliver der lyttet med et halvt øre samtidigt med, at instagram tjekkes. Andre gange går vi straks i løsningsmodus, og informerer om, hvordan den ged skal barberes. Og den strategi er ikke god. For hvor mange gange har du selv taget en beslutning, fordi du fik at vide af din partner, at du bare skulle finde et andet arbejde, hvis det du havde, gjorde dig stresset?

Kommer din partner til dig med en bekymring, tvivl eller et uforløst behov og vil tale, er det vigtigt, at du tager ansvar for at opfylde det ønske. Husk, at hvis du mærker, at du ikke kan have en samtale lige nu, så meld det ud og sig, hvornår der er overskud på tale-kontoen.

Når du skal have en samtale, er din fornemste opgave at sikre, at din partner føler sig set og hørt. At du giver plads til, at der kan undersøges et behov eller en udfordring (vi coaches kan godt lide at bruge det ord i stedet for ‘problem’). Og at de konklusioner, der bliver fundet frem til, kommer fra din partner selv. Med din hjælp selvfølgelig.

Men det kan kræve træning at gå bevidst ind i samtalen. Så her er mine tre råd til, hvordan du mentalt kan træne dig i at være mere tilstede, når du skal tale med din partner.

1 · VÆR NYSGERRIG

Sammenlign din interesse for samtalen, som var det første gang, du skal på besøg i din partners hjem. I kraft af at du aldrig har været der før, ved du heller ikke, hvad der venter dig bag hoveddøren. Gad vide hvilken tv der hænger i stuen? Mon der er et barskab? Bliver væggen prydet med en plakat af Monets anemoner, eller har din partner strukket sig lidt på kunstfronten? 

Dette er en god måde mentalt at tilgå jeres samtale på. Vær åben og nysgerrig om hvad din partner har at sige. Du ved ikke, hvad der gemmer sig bag den næste sætning. Eller hvor det leder hen, når du giver plads til at gå en smule på opdagelse.

2 · VÆR YDMYG

Når man er på besøg et nyt sted, følger man også en vis etikette. Tænker, at du har jo pli nok til ikke at vade ind med store mudrede støvler på det hvide berber tæppe. Og du åbner nok heller ikke døren til soveværelset, og smider overtøjet på sengen uden at få lov. Du viser ydmyghed, og venter pænt til, at du har fået anvisninger.

Og ja, du har gættet rigtigt. Det er fuldstændig det samme, der gælder, i måden du spørger ind til din partner. Du skal fare med lempe og lytte til hvad der bliver sagt. “Er det ok at jeg spørger lidt mere ind til det du lige sagde?”. “Har du lyst til at fortælle noget mere om det?”.

2 · HVAD HAR DU BRUG FOR?

Skal du bare lytte, eller er der et ønske om, at du på et tidspunkt i samtalen skal komme med lidt input? Hvis du er i tvivl om, hvordan du kan hjælpe din partner bedst, så spørg. “Har du brug for at lytter, eller vil du have at jeg kommer med mine tanker?”. Det kan virke mærkeligt i starten at spørge så firkantet. Men det gør at du ved, hvordan du skal forholde dig under samtalen.

For at støtte din partner i samtalen er det altid en god ide, at du bruger de klassiske hv-ord til at spørge ind. Hvad gør situationen ved dig? Hvad kunne du tænke dig at gøre ved det? Hvad tænker du, det næste skridt kunne være? Stiller du denne type spørgsmål, giver det plads til, at snakken kan åbne sig op og gøre jer begge meget klogere på situationen.

At man som par kan komme til hinanden med sine tanker og blive mødt, er i min optik en meget vigtig komponent i et sundt forhold. For det holder jer ikke bare tætte og fortrolige, men også relevante for hinanden. Og det giver et forhold med lang holdbarhedstid.

Og med de ord håber jeg, at du får en dejlig jul spækket med gode samtaler.

Kh

//Mikkel

Nåh for den. Så er der potentielt ballade i farvandet. Din partner og dig har begge fået invitationer til arrangementer, I gerne vil med til. Og de falder på samme dag. Men hvordan beslutter man, hvem der skal have lov til at tage af sted på sommerhusturen med de gamle klassekammerater – og hvem der skal blive hjemme med børnene?

Denne situation kan let ende med, at den ene part ikke føler, at ens behov og ønsker bliver mødt. Måske fordi der bliver trukket ‘du-skylder-mig-kortet’. Eller at ens partner har en kedelig tendens til at mose sin egen agenda igennem. Også selvom prisen er, at det kommer til at koste tårer og dårlig stemning som følge. Begge er skidte strategier, der har et regnskab med røde tal, som senere skal gøres op. Og det er ikke til fordel for relationen.

Her er fem råd til, hvordan I finder den bedste løsning sammen.

1 – JERES FORHOLD HAR ALTID FØRSTE PRIORITET

Der er ingen cykel- eller sommerhustur til Møn der vigtigere end, hvad I har sammen. Som par er det jeres fineste opgave at passe på jeres relation. I relationens navn skal du derfor som udgangspunkt være villig til, at tilsidesætte egne behov for, at din partner kan få opfyldt sine. At vide at I begge er villige til at give plads til den anden, tager brodden af, og gør undersøgelsen af dilemmaet meget mindre sprængfarligt.

Og jeg lover, at der kommer andre muligheder for at klæde sig i spandex og cykle asfalten tynd. Eller at der opstår en ny chance for hyggetur og cava med pigerne.

2 – DET HANDLER IKKE OM DIG

Drop at stå klar med argumentations-kanonen ladet. Det må ikke handle om, at du skal have dine behov trumfet igennem. Det er nedbrydende for din relation, at du kun handler i egen interesse og ikke i forholdets. I stedet, gå ind i samtalen og gør hinanden opmærksomme på, at situationen skal løses sammen i en dyb interesse for hinanden og forholdets ve og vel.

3 – LYT TIL DEN ANDENS BEHOV OG ØNSKER

Brug tid på at være til stede og lyt. Hvorfor er det vigtigt for din partner, at behovet bliver opfyldt. Har det måske været en periode med lavvande på den sociale konto? Har jobbet fyldt for meget? Er hverdagen lidt for overvældende?

4 – HAV POINT PÅ PAR-KONTOEN

Vær opmærksom på, om det overhovedet er rimeligt, at det er dig, der skal af sted. For måske var det dig, der var ude de sidste par gange? Eller at din partner har stået for alt det praktiske i et stykke tid fordi arbejdet har givet lange dage? Ja, så er du nok ikke selvskrevet til at få fripas.

5 – KOM I GOD TID

Som udgangspunkt er det altid en god ide, at man kommer med sine ønsker så lang tid i forvejen, som muligt. Så har I nemlig chancen for at tale om ønsker og behov, uden at det er under tidspres. Er det to minutter i lukketid, giver du ikke din partner muligheden for, at tænker over rimeligheden i, at du skal af sted. Og chancerne for at det i stedet bliver modtaget med modstand og måske en skefuld frustration, stiger markant.

Rigtig god samtale

Kh

//Mikkel