Du kan bruge følelser til langt mere, end du tror.

“Mit forhold ville være en del lettere uden alle de følelser”. Sagde min klient til mig forleden dag, efter en snak om hans kæreste, som netop har en del af dem. Til det kunne jeg hurtigt svare, at lige præcis der, tog han meget fejl. Faktisk gælder det at have adgang til så mange som muligt – for det gør, at du i langt højere grad kan navigere i dit liv.

“Jamen, jeg troede, at alt var fint – og at vi havde det godt sammen?!”

Den udmelding fik jeg forleden fra en tydeligt overrasket klient. Hans kone havde meldt ud, at hun ville se forandringer. NU. Det interessante var, at ifølge ham var det fuldstændig gået forbi hans næse.

Men, da vi begyndte at dykke ned i suppedasen, han var havnet i, og de signaler, der var blevet givet, begyndte billedet at se anderledes ud. Det viste sig at handle mere om, at han ubevidst var gået i en bue uden om signalerne og de svære samtaler, og at han ikke havde lyttet til, hvad der faktisk blev sagt.

Det er ikke altid let at tage dig af det, du mærker.

“Jeg har bare ignoreret dem og ladet som ingenting.” Det sagde min klient forleden, da jeg spurgte, hvordan han havde det med, at hans kone ofte ignorerede ham efter en konflikt. Lige efter deres skænderier var han i starten faktisk ked af det og frustreret, viste det sig, da vi begyndte at undersøge nærmere. Men manglen på værktøjer til at håndtere det, han mærkede i situationen, gjorde, at han valgte at skubbe det godt ned i sin mentale kælder.

Det er forskelligt, hvordan vi reagerer, når vi ikke tager os af de svære følelser. Men én ting er sikkert: Det koster i længden at ignorere dem og kan have konsekvenser for forholdet.

Jeg oplever, at klienter, jeg coacher, er i tvivl om, hvorvidt de egentlig er lykkelige i deres liv. Hvad er lykken egentlig for en størrelse, og hvordan finder man ud af, om man er lykkelig? Hvordan skal det mon føles?

Noget af det, der står allermest i vejen for vores egen lykke, er, at vi mennesker har en tendens til at sammenligne os med vores omverden. Samtidig definerer vores kultur i høj grad, hvordan lykken skal se ud. Når vi som børn læser eventyr, lærer vi, at kærlighed skal være et gnidningsløst glansbillede på hesteryg travende mod solnedgangen. Lykken findes ifølge Instagram ved Middelhavets strandkant iført bikini, eller når vi har gennemført to Ironmans. Hvis bare vi vælger rigtigt, vil der opstå en form for vedvarende ro.

Problemet er, at når vi opnår målene, flytter vores indre lykke målstregen. Græsset bliver ved med at være grønnere på den anden side. Er det så sandheden om lykken — eller er vores opfattelse af den grundlæggende misforstået?

Jeg oplever ofte, at en af de helt centrale årsager til, at mange af mine klienter kører skævt i de svære samtaler med deres partner er, at de tror, der kun foregår én samtale ad gangen.

Det gør der ikke. Der foregår flere samtidigt. Faktisk tre.

Når vi tager hul på de samtaler, hvor noget er på spil – hvor vi fortæller, at vi ikke føler os set, misforstået, eller at vi ofte oplever at stå alene med opdragelsen – kræver det mere end ansvar og ærlighed. Det kræver bevidsthed.

Hvis vi ønsker samtaler, der flytter os og justerer os som par, er vi nødt til at kunne være til stede på flere planer på samme tid.

1 – Hvad vi taler om med hinanden
Det er det synlige niveau. Her taler vi ansigt til ansigt om det, vi har på hjerte. Hvor længe det har fyldt, hvad det gør ved os, og hvad vi eventuelt har brug for, at der bliver justeret på. Det er her, indholdet folder sig ud.

2 – Hvad vi siger til os selv undervejs
Samtidig foregår der noget indeni. Tanker, vurderinger og følelser, som opstår før, under og efter det, der bliver sagt. Bliver jeg frustreret, ked af det eller ramt, når jeg hører, at jeg ikke lever op til min partners forventninger? Det her niveau handler om at kunne registrere det, der sker i mig, uden at lade det tage styringen. Husk: Vi har følelser – vi er dem ikke. Jo bedre vi bliver til at tage ansvar for det, der sker i os, desto større er chancen for, at samtalen forbliver konstruktiv.

3 – Hvad vi observerer ved selve samtalen
Det tredje niveau er at have et mere overordnet blik. Forestil dig, at du ser samtalen oppe fra en helikopter. Hvordan bevæger den sig egentlig? Glider vi, eller er vi på vej i grøften? Det centrale spørgsmål her er enkelt: Er den her samtale til gavn for vores relation – lige nu? Det handler ikke om analyse, men om løbende justering og ansvar for den retning, samtalen tager.

At kunne være i alle tre niveauer på én gang er ikke noget, de fleste af os har lært. Det er en færdighed, der kræver træning. Men det er netop her forskellen opstår mellem samtaler, der slider på relationen, og samtaler, der faktisk bringer os videre. Du skal lytte i stedet for at løse.

Jeg oplever ofte, at en af de helt centrale årsager til, at mange af mine klienter kører skævt i de svære samtaler med deres partner er, at de tror, der kun foregår én samtale ad gangen.

Det gør der ikke. Der foregår flere samtidigt. Faktisk tre.

Når vi tager hul på de samtaler, hvor noget er på spil – hvor vi fortæller, at vi ikke føler os set, misforstået, eller at vi ofte oplever at stå alene med opdragelsen – kræver det mere end ansvar og ærlighed. Det kræver bevidsthed.

Hvis vi ønsker samtaler, der flytter os og justerer os som par, er vi nødt til at kunne være til stede på flere planer på samme tid.

1 – Hvad vi taler om med hinanden
Det er det synlige niveau. Her taler vi ansigt til ansigt om det, vi har på hjerte. Hvor længe det har fyldt, hvad det gør ved os, og hvad vi eventuelt har brug for, at der bliver justeret på. Det er her, indholdet folder sig ud.

2 – Hvad vi siger til os selv undervejs
Samtidig foregår der noget indeni. Tanker, vurderinger og følelser, som opstår før, under og efter det, der bliver sagt. Bliver jeg frustreret, ked af det eller ramt, når jeg hører, at jeg ikke lever op til min partners forventninger? Det her niveau handler om at kunne registrere det, der sker i mig, uden at lade det tage styringen. Husk: Vi har følelser – vi er dem ikke. Jo bedre vi bliver til at tage ansvar for det, der sker i os, desto større er chancen for, at samtalen forbliver konstruktiv.

3 – Hvad vi observerer ved selve samtalen
Det tredje niveau er at have et mere overordnet blik. Forestil dig, at du ser samtalen oppe fra en helikopter. Hvordan bevæger den sig egentlig? Glider vi, eller er vi på vej i grøften? Det centrale spørgsmål her er enkelt: Er den her samtale til gavn for vores relation – lige nu? Det handler ikke om analyse, men om løbende justering og ansvar for den retning, samtalen tager.

At kunne være i alle tre niveauer på én gang er ikke noget, de fleste af os har lært. Det er en færdighed, der kræver træning. Men det er netop her forskellen opstår mellem samtaler, der slider på relationen, og samtaler, der faktisk bringer os videre.

Jeg oplever tit i praksis, at mænd går ind i en svær samtale med intentionen om at være ordentlige – men ender alligevel med at få sagt noget, de fortryder. Dette sker ofte, fordi de ikke har forberedt sig på, at der er en spiller med på banen, der ikke altid spiller efter reglerne.

Vores følelser.

Følelser er en svær størrelse og tit årsagen til uheldige sammenstød i vores parforhold.
For når vi står i konflikten, bliver der hurtigt sagt noget, man fortryder bitterligt – så snart det er ude af munden. Tit er det fordi, vi ikke helt er opmærksomme på, hvilke følelser vi overhovedet tager med ind i samtalen. Når vi oveni det får noget at vide, der får os til at føle os forkerte, skamfulde eller misforståede – ja, så kuldsejler samtalen.

Derfor er det vigtigt at vide, hvilke følelser du tager med ind i samtalen, i stedet for at du lader dem løbe rundt som vilde dyr. Det skaber to vigtige effekter: Dels bliver du selv opmærksom på, at du bevæger dig i et farligt territorium og skal være bevidst om dine følelser. Men samtidig informerer du også din partner om, at det der skal ske nu, også er svært for dig.

Mærk efter – og vær tydelig

Næste gang du ved, at der er en svær samtale under opsejling, skal du stille dig selv dette spørgsmål:

Hvad er det for følelser, jeg mærker lige nu?
Bekymring, utryghed, uro, frustration, utålmodighed eller noget helt sjette?

Tag ansvar for, hvad du mærker, og vær tydelig med, hvad du har fundet frem til over for din partner:

“Jeg kan mærke, at jeg er ret bekymret for, om jeg kommer til at sige det rigtige.”
“Jeg står med følelsen af at være bange for, at min vrede vælter frem uanmeldt.”

Når du er præcis om, hvad der foregår i dig, før samtalen løber af sporet, giver du din partner en tydelig ramme, der ofte ændrer tonen i resten af samtalen.
Det handler ikke om at undskylde eller forklare sig, men om at være tydelig – og den præcision kan ændre tonen i den videre samtale.

Godt nytår. 

Jeg kunne godt tænke mig her i denne spæde start af 2026 og plante et lille frø i dig – og samtidig give dig et andet perspektiv på din relation (eller kommende forhåbentligt).

Hver eneste gang du vælger at lytte til din partner i stedet for at tale. Hver gang du fortæller, hvordan du i virkeligheden går og har det, i stedet for ikke at dele. Hver gang du ikke handler impulsivt ud fra de umiddelbare stødte følelser, men i stedet fortæller roligt, hvad der foregår indeni – styrker og forlænger du din relation. 

Man kunne sige, at du hele tiden asfalterer 100 km foran, hvor du og din partner befinder jer.

At træne denne bevidsthed om din relation som et sted, hvor du har fokus på den lange bane gør, at din relation forbliver fleksibel, udviklende og langtidsholdbar. Nuvel, det er ikke altid let at bide sig i tungen, eller ikke holde styr på ens følelser, og hvad man skal dele. Og chancen for, at du og din partner snubler her og der, vil naturligvis ske. Men frygt ikke den langsomme justering af en relation – kun stilstanden.

Tal med hinanden om, hvordan I kan blive endnu bedre til at fremtids-asfaltere jeres relation:

Hvad skal I hver især være opmærksomme på, når I taler sammen om svære ting – der kan blive konfliktfyldte?

Hvordan kan I hjælpe hinanden til, at samtalerne ikke udvikler sig uheldigt?

Hvordan gør I hinanden opmærksomme på, at samtalen er ved at kæntre? Skal I have en sætning eller ord – der gør, at I stopper op?

Hermed en opfordring til at bruge 2026 til at forstærke din relation.

Det er vigtigt, at du og din partner kan tale ud fra jeres følelser. Især når der sker noget i forholdet, som kalder på en justering. Men det er ikke det samme, som at følelserne skal tage styringen af jeres samtaler og forhold – for det kommer med en høj pris.

Et klogt menneske sagde engang:
“Følelser er som børn. Du skal ikke lade dem køre bilen – men du skal heller ikke putte dem i bagagerummet.”

At fortælle, hvordan man følelsesmæssigt påvirkes af ens partners gøren og laden, er essentiel information at give relationen. For det hjælper den anden empatisk med at forstå, hvad deres handlinger gør ved én. Følelserne kan dog generelt ikke bruges som argumentation for at stå på sin ret eller som en måde at undgå at tage ansvar for det, der bliver sagt til én.

Det kunne for eksempel være at holde fast i sin ret til at være krænket over at blive kritiseret for ens indsats – eller mangel på samme. Hvad selve indholdet af kritikken er, bliver der sjældent taget stilling til – eller hvorfor den overhovedet bliver bragt på banen:

“Jeg føler mig bare så forkert lige nu.”
“Jeg kan heller ikke gøre noget rigtigt, åbenbart!”
“Jeg kan ikke lide, at du taler negativt om mig.”

Denne måde at drive sit forhold på har store konsekvenser. For der bliver ikke plads til andet end at bruge følelserne som ammunition for at holde fast i sin ret til at forblive, som man er.

At møde en ny partner, der i forvejen har børn, kan være en større udfordring, end de fleste regner med. Og det bliver sjældent mindre udfordret af, at man selv har sine egne med i bagagen. Faktisk viser statistikkerne, at omkring 70% af alle sammenbragte familier ikke klarer mosten.

Det er der flere grunde til. En af de mest almindelige er forventningen om, at man hurtigt skal smelte sammen til én samlet familie. Men det skaber næsten altid problemer. Ikke fordi man ikke vil hinanden – men fordi virkeligheden ser anderledes ud:

· Man kommer med hver sin opdragelsesstil
· Man har hver sin måde at strukturere hverdagen på
· Man er vant til at være den, der bestemmer i sit eget system.

Derudover er det ofte uklart, hvad de nye forældreroller egentlig indebærer.
Hvem skal opdrage på hvem? Hvornår har man ret til at sige fra – og hvornår skal man trække sig? Hvor går grænsen mellem ansvar og overansvar?

Den uklarhed skaber gnidninger. Ikke kun mellem de voksne, men også i børnene – som skal navigere i nye relationer og nye regler.

Der er råd at hente
I de seneste to afsnit af HANKØN, har jeg talt med Louise Hansen, der er grundlæggeren af platformen Bonusvoksen. Her taler løsninger på de udfordringer, de fleste sammenbragte familier kæmper med: de uklare roller, loyalitetskonflikterne, mødet med bonusbarnet, opdragelsesstilen, der clasher og følelsen af hele tiden at skulle afkode sin plads.

I afsnittet får du mere klarhed over din rolle som bonusforælder, konkrete måder at tale med din partner og ikke mindst dine bonusbørn – og værktøjer til at passe på jeres parforhold. 

Du kan lytte med her

Rigtig god fornøjelse